Fødselsdagssmagning med Biondi Santi, Lascombes og Ch. Margaux 
01-11-2008
Lørdag den 1/11 var der inviteret til fødselsdagssmagning i KBH. 13 vine var på programmet, hvoraf hovedparten var fra Toscana. Deriblandt en række Chianti Classico, Caprili - og Sante Marie Brunello samt tre 30 år gamle vine i form af Biondi Santi Brunello, Chateau Lascombes og ikke mindst Chateau Margaux.
Ni mand var samlet for at fejre en 30 års fødselsdag. Finder man en bedre måde, at gøre dette end at drikke nogle 30 år gamle vine med næsten lige så gamle venner?
Arrangementet begyndte kl. 18, hvor der blev lagt ud med en hvid starter i form af Geyerhof Sprintzenberg 2007. Jeg tog ikke noter på denne, da jeg ofte har beskrevet den. - Det er ikke for sjov, at den røg til tops i Børsens store rieslingsmagning.
Herefter 6 vine fra Chianti Classico regionen i de fantastiske årgange - 2001, 2004 og 2006. Dette smagt til en gang skinke, pølse samt Felsinas olivenolier, som kun kan anbefales.
1. Sæt: Chianti Classico 2006
Riecine Chianti Classico 2006
Ret elegant næse med kirsebær og chokolade. I munden en middel krop, som er elegant og ligetil. God balance mellem frugt og syre og en middellang afbalanceret eftersmag. Frisk charmer og klassisk sangiovese. - Et fund til prisen. (90)
Felsina Chianti Classico 2006
Næse med mørk frugt, heraf solbær samt lakrids. Ikke helt så charmerende i næsen som Riecine ved siden af. Derimod stor dybde i munden. Mere tyngde end Riecine og større rygrad. Lige nu virker Riecine mest charmerende og sexet, men denne Felsina har umidbart potentialet til et længere liv, omend den lige nu ikke er helt så afbalanceret som Riecine. (90)
Et "startersæt" som viste at der i Chianti Classico er særdeles gode køb og at 2006 er en årgang, man skal holde et vågent øje med. Hvis de almindelige 2006'ere smager sådan, hvordan smager de "store" så, når de engang kommer?
2. sæt: Chianti Classico Riserva 2004
Il Molino di Grace Chianti Classico Riserva 2004
Denne vin er efterhånden smagt en del gange. Alle gange med et smil på læben.
Kraftig næse med sorte kirsebær og mørk chokolade. I munden en middel krop, hvor man fornemmer lækre røde bær og en lang halvsyrlig eftersmag. Fin afbalanceret sag, omend den permermede bedre sidst. (91)
Riecine Chianti Classico Riserva 2004
Tredje gang indenfor de sidste par måneder, at denne vine bliver åbnet. Denne gang med den bedste performance (dekanteret 10 timer i forvejen). Kraftig og elegant næse med røde bær, appelsinskal og sekundære blyantstoner. Meget feminin og tiltalende næse. Smagen lever flot op til duften. God struktur. Kølige, røde bær og en lang tør finish, hvor man fornemmer en god rygrad. (93)
Riecine blev smagt for en uges tid siden, hvor den ikke performede helt så flot. Derfor kan det anbefales, at dekantere denne vin i særdeles god tid.
3. sæt: Chianti Classico Riserva 2001
Il Molino di Grace Chianti Classico Riserva 2001
Mørk rød farve. Kraftig næse med solbær, lakrids, slagterbutik og mørk chokolade. I munden en middel krop, i en ret afbalanceret stil. Mere "mørk" end Rancia. Ved siden af står Felsina Rancia, som helt sikkert har en større rygrad, men denne har en stor drikkeglæde og er pt. særdeles ligetil og bare til at slubre i sig. (92)
Felsina Rancia Chianti Classico Riserva 2001
Lidt lysere i farven end Grace Chianti Classico Riserva ved siden af. Særdeles indbydende næse med kølige røde bær og lidt underliggende animalske toner. - Fantastisk elegance. I munden går de røde bær igen. Dette kombineret med en lækker spænstig og solid syre og en særdeles lang finish. En vin der sagtens kan ligge i kælderen lang tid endnu, men som er begyndt at åbne op. Fantastisk vin, som set i bakspejlet var en af aftenens helt store overraskelser. Det skal siges at denne vin blev smidt på karaffel lang tid, inden den skulle drikkes. (93)
Slut på Chianti og nu til Barolo samt Brunello. Fjerde og femte sæt blev drukket til en rød oksemørbrad med timianbagte rødbeder.
4. sæt: Barolo 2004
Barolo 2004 er en årgang, som efter sigende skulle gå over i historiebøgerne. En årgang på niveau med 2001. Derfor en lille tester på to billige Baroloer. Begge vine blev åbnet dagen før!
Paolo Manzone Barolo Serralunga 2004
Lys rød farve. Middelkraftig næse med røde bær, lidt røg samt skovbund og lakrids. I munden ret stram (som Barolo 04 skal være). Middel krop og en kølig rød frugt. En vin der smager godt, men som selvfølgelig kræver tid. (91)
Ferdinando Principiano Barolo Serralunga 2004
Lys rød farve. Middelkraftig næse, som er meget lig Paolo Manzone, med rød frugt, lidt røg og skovbund. I munden ligner den også meget "nabovinen". Kølig rød frugt og en lang stram finish. Her fornemmes en anelse mere dybde, - men så er vi også ude i marginalerne... (92)
5. sæt: Brunello 2001
Caprili Riserva Brunello di Montalcino 2001
Caprili er næsten nabo til Casse Basse. Mørk rød farve. Kraftig næse med sorte kirsebær, chokolade, sort læder og en sekundær marcipantone. Fuld krop med mørk frugt og en dyb, velstruktureret rygrad. Stadig uhyggelig ungdommelig og potentiale til et enormt liv. Fantastisk vin... (94)
Sante Marie Brunello di Montalcino 2001
Mørk rød farve med klar kant. - En anelse lysere end Caprili. Kraftig og yderst charmerende næse med mørk - såvel som rød frugt. lidt "nøddet" i stilen og mere charmerende pt. end Caprili. I munden en super elegance. Blød, rund og charmerende. Afbalanceret og sammensat hele vejen igennem og drikker bare fantastisk PT. (Efter + 4 timer på karaflen). (94+)
Hvilket sæt. Sante Marie spillede fantastisk på den bløde, rene og charmerende stil mens Caprili var et studie i robust Brunello med begge ben plantet solidt i jorden. - Begge fantastiske vine.
Så var det slut med at smage vinene blindt.
6. sæt: Brunello 1978
Biondi Santi Brunello di Montalcino 1978
Denne flaske havde stadig en A-stand og farven var iorden. Næsen er på vej ned, men stadig ok. Man fornemmer lidt rød frugt, kælder og tobaktoner. I munden er vinen næsten helt død. Drikkelig, men bare særdeles kedelig og helt klart gået over tiden. Efter et stykke tid i glasset dør næsen også hen... (85)
7. sæt: Bordeaux, Margaux 1978
Chateau Lascombes 2. Cru Classe 1978
Lækker, middelkraftig næse med røde bær, tobak, lidt røg og appelsin. Med tiden dør den lidt hen, men lige nu overraskende god. I munden en lille krop, men charmerende rund elegance. Skulle have været drukket før, men drikker stadig ok og alt i alt en rigtig flot performance fra Lascombes, som vel egentlig aldrig har hørt til i 1855 klassifikationens 2. Cru niveau. (90)
Chateau Margaux 1. Cru Classe 1978
At smage Chateau Margaux sætter altid forventningerne tårnhøjt. Standen var perfekt (lav A), hvorfor den helt sikkert er opbevaret perfekt. Kunne den andet end skuffe? JA! Ret mørk farve af en 30 år gammel vin at være. Lækker næse med solbær samt ribs, tobak, kælder og sekundære pebertoner. Fantastisk indbydende i næsen med et væld af nuancer. I munden er vinen silkeblød. En middel krop med en middellang elegant finish, hvor man faktisk stadig fornemmer nogle gode tanniner.
Det er så sjældent, at man smager moden Bordeaux, men når man får muligheden (hvor de er velopbevaret), så er der ikke mange vine i verden der lever op til disse... En super oplevelse. (95)
Herefter den almindelige NV Champagne fra Duval Leroy, som jeg ikke har taget noter på. - Tak for flasken Manne. Og tak til alle for gaverne.
(Nu har jeg to sabler, som begge er imponerende). ;)
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
