Brunello di Montalcino 2004 - hvor store er de? 
14-11-2009
Årgang 2004 i Toscana er af mange - sammen med årgang 2001 - blevet udråbt som en kæmpe årgang. Derfor havde to Sangiovese-tosser sat sig for at lave en tester af Brunello di Montalcino. 16 Brunello'er i årgang 2004 skulle derfor smages.
Med undtagelse af den største (Soldera), som af logiske årsager ikke var med, var de fleste af de store kanoner repræsenteret. Heriblandt Salvioni, Casanova di Neri Cerretalto, Poggio di Sotto, Cerbaiona, Il Poggione, Lisini osv. osv.
Montalcino er, ligesom det er tilfældet i Barolo området, ikke opdelt i forskellige zoner, hvorfor der efter sigende kan være varierende kvaliteter i de forskellige regioner. I hvert fald har The Wine Advocates italienske udsending, Antonio Rovani, skrevet, at der i år 2004 generelt var mere vellykkede resultater i den sydlige del af Montalcino eks. nær Sant'Angelo in Colle end i den nordlige del. Derfor baserede smagningen sig på at sammenligne vine indenfor den sydlige del af Montalcino og ditto for den nordlige del nær selve Montalcino by.
Kvalitetsforskelle indenfor de enkelte regioner sporede jeg ikke. Niveauet for årgang 2004 er generelt tårnhøjt, både i den nordlige og sydlige del. Vinene er generelt præget af en god robusthed, hvorfor de helt sikkert er bygget til et langt liv.
Inden aftenens Brunello bombardement lagde vi ud med et par boblere. Dertil serveret nogle lækre tun-bruschettaer fra klubbens yngste medlem, som generelt imponerede med god madlavning.
Mht. dekantering var alle Brunello'erne om morgenen vendt i en Magrethe skål for derefter at komme tilbage i flasken. Alle Brunelloer blev smagt blindt i sæt af fire stk.
Det skal lige bemærkes, at denne smagning ikke var en smagning i selve "Vinklubben Lafite".
Mailly Champagne Millesme 2005
Middelkoncentreret næse med citrus, gær og pære. Elegant og behagelig. I munden starter den flot koncentreret og samtidig ret præcist, men med ét dør den hen og efterlader en med et lidt fladt indtryk. Nemt drikkelig og ligetil, men lidt for syresvag og kort.
Henriot Champagne Millesme 1996
Lys gullig farve med klart skær. Ret koncentreret næse med gul frugt, svampe og mandler. I munden går koncentrationen igen. Igen en lidt svampet fornemmelse, som giver en indikation af lidt alderstegn. Eftersmagen er robust og lang. Flot koncentreret sag.
En god starter - også var vi klar! I et sandt bombardement kom der nu røde på bordet.
1. Sæt: (sydlige del)
Sesti Brunello di Montalcino 2004
Lys rød gennemsigtig farve. Lækker imødekommende og saftig næse med røde bær, lidt stald og appelsin. Smagen lever flot op til næsen. Rank, præcis og dertil en herlig saftighed i den særdeles lange eftersmag. De saftige røde bær går igen, hvortil man fornemmer en sekundær lakridstone. Virkelig flot og klassisk Brunello! En af aftenens helt store overraskelser.
Corte Pavone Brunello di Montalcino 2004
Mørkere i farven end Sesti ved siden af. Også mørkere i næsen. Mere dyster med præg af mørk frugt, gummi, tjære, fad og lakrids. I munden meget koncentreret og lakridset med en flot og samtidig robust længde. Det samlede billede bliver desværre lidt klodset og ubalanceret.
Il Poggione Brunello di Montalcino 2004
Mørk rød, men samtidig gennemsigtig farve. Duften forekommer lidt lukket og utilnærmelig. De kirsebær, urter - og appelsintoner man finder, er dog lækre. I munden ret syrerig og rank med en flot længde. En flot vin som helt sikkert bliver spændende på den lange bane, men som på dagen opførte sig lidt reserveret.
Lisini Brunello di Montalcino 2004
Lidt samme kulør som Il Poggione ved siden af. Kraftig og samtidig speciel næse med cola, mudder og mynte. En tone som dog damper mere og mere af med tiden i glasset, for til sidst at optræde med mere kirsebæragtige toner. I smagen opfører den sig flottere end duften. Saftige røde bær og en flot syre, men den mudrede tone går desværre aldrig helt væk. En vin der kræver tid. (Håber jeg da, da Lisini normalt er en af mine personlige favoritter). Den sidste tår, var dog langt bedre end den første, hvorfor der da er håb forude.
Så var niveauet ligesom lagt. Sesti blev min personlige vinder i dette sæt. Generelt var der enighed om, at Sesti klarede sig rigtig flot i dette ellers flotte selskab. Lisini og Il Poggione skal nok komme, de skal bare have tid.
2. Sæt: (sydlige del)
Ciacci Piccolomini Vigna Pianrosso Brunello di Montalcino 2004
Rød gennemsigtig farve. Afdæmpet og krydret næse med røde bær, tobak og kanel. I munden imponerende syre. Stram, rank med en herlig mineralsk tone og en særdeles lang og præcis finish. Lige en vin for mig... Sådan da, for med tiden i glasset bliver syren en tand "for" afdæmpet, hvorfor vinen fremstår en anelse mudret (hvilket bekymrede mig en smule). Men WOW effekten ved første tår var stor!
Poggio di Sotto Brunello di Montalcino 2004
Lys rød gennemsigtig farve. Næsen starter en anelse for speciel med røde frugt, mandarin, jordbær og en underlig hø/kloaktone. Med tiden træder denne tone dog mere og mere i baggrunden. I smagen imponerede den mig meget. Denne svævende lethed med et saftigt touch tiltalte mig meget. Samtidig en meget sofistikeret og feminin stil med saftige røde, Bourgundiske bærtoner og en lang eftersmag som virkelig står højt på "bælleskalaen". En vin der faktisk skuffede de fleste, men for mig personligt var en af aftenens helt store.
Casanova di Neri Tenuta Nuova Brunello di Montalcino 2004
Mørkere i farven end Poggio di Sotto ved siden af. Koncentreret og flot næse med mørk frugt, lakrids, urter og stilke. Et lille fadpræg, som dog er pakket godt ind. I munden går koncentrationen igen. Samtidig er vinen dog meget rank. - Faktisk mere rank end næsen umidbart antydede. Flot syre og rigtig flot eftersmag. Generelt en lækker sammensat sag.
Da vinen blev afsløret, blev jeg meget positivt overrasket. Denne er kvalitetsmæssigt længder foran den 2003 Tenuta Nuova, som jeg smagte sidste år.
Uccelliera Brunello di Montalcino 2004
Mørk rød farve. Kraftig næse med med mørk frugt, tjære og lakrids. I smagen starter den med en meget glat tekstur, som dog hurtigt udvikler sig til den "kradse" side med massive tanniner. Koncentreret sag med en imponerende længde, som fremstår en anelse moderne i stilen. Dog flot.
Herefter fulgte endnu en "boblepause":
Mailly Champagne Intemporelle Rosé 2004
Lys rød, blank kulør. Blid og særdeles elegant næse med hindbær og rosenblade. Ikke den dybeste og mest intensive, men indbydende og lækker. I smagen starter den på samme måde, som næsen lagde op til. Blid, elegant og feminin. I eftersmagen bliver den desværre lidt lodden og flosset, uden at det dog skal trække synderligt ned. Alt i alt drikkevenlig og ligetil.
3. Sæt: (nordlige del)
Fonterenza Brunello di Montalcino 2004
Rød gennemsigtig farve. Flot koncentreret og klassisk Sangiovese-duft med kirsebær, læder og chokolade. I munden en helt bourgundisk stil med små røde saftige bær og samtidig en flot rygrad i form af en imponerende syre. En flot afbalanceret og ikke mindst lang eftersmag afslutter en rigtig flot vinoplevelse og et nyt positivt bekendtskab. Herligt!
Salvioni Brunello di Montalcino 2004
Anden gang at jeg smager denne vin. Og det er bare en vin, der skal have tid! - Lang tid!
Mørk rød, dog stadig gennemsigtig kulør. Lukket næse med lidt minimale toner af kirsebær, lakrids, tjære og mineraler. Næsen vokser dog med tiden i glasset, men kommer aldrig helt op at ringe. I smagen også ret tilknappet. Mere mørk i frugten end Fonterenza med anderledes lakridsagtige toner og dertil en lang finish med en robust rygrad.
Da vinen blev afslørret, lød der et dybt suk rundt om bordet. OK vin, men man havde forventet mere fra en af de helt store kanoner. Men som sagt en vin der kræver mange år for at vise sit sande jeg.
Casanova di Neri Cerretalto Brunello di Montalcino 2004
Mørk rød farve. Kraftig og bundsolid næse med kirsebær, lakrids, tjære, skosværte og mørk chokolade. I smagen starter vinen med en silkeblød tekstur, men lynhurtgt fornemmer man vinens imponerende rygrad. Koncentrationen er imponerende og det samme er balancen. For selv og frugten er kraftig, så holdes den flot i skak af det massive skelet. Det er tæt og robust vin med en enorm eftersmag og et langt liv foran sig.
Det er første gang jeg smager Cerretalto. Normal er jeg gået udenom den, da der jo er tale om en ret moderne vin. Fadpræget er dog integreret til perfektion, hvorfor at jeg ved afslørringen var virkelig imponeret.
Fuligni Brunello di Montalcino 2004
Mens at den foregående Cerretalto var en aftenens mest positiv overraskelser, så lå denne Fuligni godt nok i den anden ende af skalaen.
Mørk rød gennemsigtig farve. Ultra poleret og samtidig lodden og lakridset næse som bare forekommer tung og klodset. I smagen en god koncentration, men igen forekommer den lidt klodset og ubalanceret. Milevidt i kvalitet fra den Fuligni Brunello 2001 jeg smagte for et års tid siden.
Generelt et virkelig imponerende sæt og virkelig en øjenåbner for mig. Fontarenza var virkelig lækker og for mig totalt ukendt, mens Cerretalto havde en imponerende råstyrke og dybde. Jeg må blankt erkende, at jeg har haft nogle fordomme overfor Cerretalto (uden overhovedet at have smagt den!), hvilket jo er latterligt. Flot og imponerende vin.
4. Sæt: (nordlige del)
Sante Marie Brunello di Montalcino 2004
Om det var flaskeformen eller selve vinen der afslørrede denne vin, vil jeg ikke udtale mig om. Men lækker - det er den! :)
Det er nu tredje gang jeg smager den, og den har bare performet hver gang.
Lys rød gennemsigtig farve. Ret intensiv, men samtidig elegant næse med røde bær, tobak og sekundært sur sok. I smagen særdeles indsmigrende med lækre røde bær og en nærmest bourgundisk saftighed. God syre, rigtig lang eftersmag og generelt bare en lækker elegant vin, som virkelig præsterede flot i dette "tunge" selskab.
Cerbaiona Brunello di Montalcino 2004
Første gang jeg smager den tidligere pilot, Diego Molinaris Brunello, men forhåbentligt ikke den sidste.
Forholdsvis mørk rød, men samtidig gennemsigtig farve. Meget elegant næse med rød frugt, ymer og tobak. Ikke den mest koncentrerede, men bare lækker og elegant. Næsen var måske ikke helt oppe at ringe, men smagen derimod sparker virkelig ... En cremet fyldig struktur, som jeg næsten ikke har set lignende. God koncentration, men vinen er samtidig svævende balanceret og silkeblød. Virkelig imponerende sag, hvor man bare får lyst til at bælle hele flasken i sig. Og det er vel det, det hele handler om. :)
Valdicava Brunello di Montalcino 2004
Mørk rød farve. Kraftig og samtidig dyster næse med lakrids, kirsebær, youghurt og ost. I smagen starter den egentlig ret flot, men hurtigt bliver den lidt for mørk og dyster. Eftersmagen er en anelse kort og understreger en lidt ubalanceret vin, som virkelig havde det svært efter den super-elegante Cerbaiona. Hvis man ikke havde haft den foregående WOW-effekt hængende i munden, så havde det måske set anderledes ud.
Siro Pacenti Brunello di Montalcino 2004
Særdeles mørk rød farve. Kraftig parfumeret næse med søde blåbær, ymer og svovl. Stor koncentration i smagen og særdeles moderne i stilen. Mystisk kombination af syrlig A38 og støv! For mig tung, klodset, lodden og ubalanceret. At denne vin har fået 97 point af Wine Advocate er for mig helt vanvittigt. Folk var i tvivl om, om der overhovedet var tale om en Brunello.
16 stk. Brunello var nu væk, hvilken oplevelse det da var. Værterne synes dog lige der skulle et par ekstraindslag ind.
Le Macchiole Messorio 2005
Mørk rød farve. Kraftig og moderne næse med brombær, kirsebær, fad, chokolade, vanilie og kokos. I smagen en god koncentration med en imponerende glat tekstur og herlige kaffetoner. - Måske lidt for poleret, men til trods spændende. Dog for dyr!
Tarlant Champagne 'Discobitch' 1998
Strågul nærmest skærende farve. Tætpakket og samtidig meget elegant næse med citrus, hvide blomster, kalk og lidt gær. I munden en helt fantastisk syre som skaber en herlig fokuseret og præcis vin. "Stor Riesling med bobler" sagde en deltager, hvilket der helt sikkert er noget om. Særdeles præcis og koncentreret Champagne. At den så kommer i en "diskoporno-flaske" gør jo ikke oplevelsen mindre. :)
Min personlige holdning til Montalcino årgang 2004 er, at der generelt er tale om en rigtig flot årgang. Højt tanninniveau og ditto frugt. På niveau (og måske bedre end) med 2001 og helt sikkert bedre end den, efter min mening, overvurderede årgang 1997. De bliver spændende at følge...
Aftenens top 5:
Cerbaiona Diego Molinari 97 point
Casanova di Neri Cerretalto 96 point
Poggio di Sotto 95 point
Fontarenza 94 point
Sante Marie Colleoni 94 point
Tak til de to værter for en af de bedste smagninger jeg til dato har deltaget i.
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
Brugerkommentarer:
vedr: Brunello di Montalcino 2004 - hvor store er de?af: NE2kaFpRdGThat saves me. Thanks for being so seilebsn! |
vedr: Brunello di Montalcino 2004 - hvor store er de?af: NE2kaFpRdGThat saves me. Thanks for being so seilebsn! |
