Vosne Romanée smagning - The Pearl of the Cotê 
11-02-2011
I anledning af Allen Meadows' udgivelse af bogen "The Pearl of the Cote", der omhandler Bourgognes perle - Vosne Romanée, havde et af Danmarks vingenier samlet ind til denne fremragende smagning. Undertegnede var så heldig at blive inviteret med til denne sammenkomst, som nok blev min største vinøse oplevelse til dato. Næsten alle de store af denne hellige kommunes kendte producenter skulle nemlig vise sig at være med. Både Eugenie, Liger-Belair, Leroy - og ja - også Domaine Romanée Conti!
Det skal understreges, at denne smagning ikke var en del af selve "Vinklubben Lafite".
>> Billeder fra arrangementet kan ses her <<
Alle vine blev smagt blindt. Deltagerne var forinden blevet informeret om at:
- smagningen var 100% baseret på kommunerne Vosne og Flagey Echezeaux
- DRC var med (i flertal)
- Samtlige GC Appelationer ville være der (undtagen den ene uopnåelige)
Inden aftenens egentlig "røde" program blev der serveret en frisk starter:
A & P de Villaine, Rully les Saint Jacques 2008
A & P de Villaine (Aubert Villaine = MR. Romanée Conti) er ikke just kendte for at lave hvidvine ved hjemmet i Rully, som er beliggende et godt stykke syd for Vosne Romanée. Men i denne vin, er der faktisk et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet, hvilket jo er vanskeligt at forholde sig til med DRC's øvrige kanoner!
Lys strågul farve. Middelkoncentreret og relativt frisk næse med lime, citronskal, hvide blomster og lidt vingummibamse. I smagen lidt mindre koncentreret end næsen antydede, men derimod mere rank og mineralsk. Frisk og ret drikkevenlig vin, som jeg rigtig gerne vil gensmage. (90)
Nogle i selskabet syntes vinen virkede lidt for bamset, hvilket jeg dog ikke var helt enig i.
1. Sæt:
Jayer-Gilles 'Echezeaux', Grand Cru 2007
Rød transparent og lidt uklar kulør med en næsten violet kant. God intensiv næse med saftig rød frugt, roser, læder og krydrede elementer. I smagen ikke helt så givende. Dog en fin syre og en tilpas lang eftersmag. Savner dog lidt dybde og fremstår alt i alt ikke helt harmonisk. Efter noget tid i glasset kommer der endda en lidt heftig karrytone frem? (89)
Francois Lamarche 'La Grande Rue', Grand Cru 2007
La Grande Rue ligger lige syd for Romanée Conti marken kun adskilt med en lille vej. Og faktisk med nogenlunde samme eksponering. Til trods for dette har La Grande Rue efter sigende aldrig kunnet konkurrere med kultnaboen. Denne vin er dog rigtig flot, selvom der nok stadig er et stort spring op til den kendte nabo - Romanée Conti.
Lys klar rød farve. Middelkoncentreret og rigtig flot (og ikke mindst elegant) næse med ribs, tobak, umodne æbler og en balsamisk tone. Lidt rustik i stilen, men generelt rigtig lækker og særdeles nuanceret. I smagen frisk, saftig og flot afbalanceret... Lækkert. (92)
Domaine D'Eugenie 'Grand Echezeaux', Grand Cru 2007
Domænet René Engel blev for et par år tilbage købt af Francois Pinault, som også ejer selveste Chateau Latour. I den forbindelse skiftede domænet navn til D'Eugenie.
Lidt mørkere rød end Lamarche og Jayer-Gilles i samme sæt. I næsen mere koncentreret og større dybde med lakrids, fad og sort frugt. For mig personligt ikke helt så elegant som forgængeren (Grande Rue), men her er mere tyngde og længde. (91)
2. Sæt (en ener - og hvilken en!):
Emmanuel Rouget 'Cros Parantoux', Premier Cru 2003
Kultmarken som legendariske Henri Jayer nærmest "opfandt" ved at springe klipper med dynamit for derefter at plante vinstokke. Emmanuel Rouget er Henri Jayers nevø.
En lidt tynd rød, gennemsigtig farve. Tynd er næsen dog ikke! Derimod koncentreret, elegant og nuanceret med jordbær, hindbær, medicinskab, autoværksted, læder og hø. Man drages næsten mod det sydlige Rhone - til Chateauneuf du Pape!
Smagen går i flot sammenhæng med næsen. Saftig og rank med flot længde og fin balance. - Virkelig lækker - og et pragteksemplar fra en ellers vanskelig årgang. (95)
3. Sæt (man fælder en tåre - dette var rigtig stort!):
Domaine Romanée Conti 1. Cru 'Duvault-Blochet' 2002
Rød gennemsigtig og lidt uklar kulør. Lækker, elegant og lidt moden næse med ribs, hindbær, pibetobak, mandarin og "Kinder-æg" chokolade.
I smagen en fin middelkoncentreret sag med en silkeblød tekstur, lidt stikkende syre i "midten" og en lang saftig eftersmag. Mit første bekendtskab med Romanée Conti - flot vin! (92)
Robert Arnoux 'Romanée Saint Vivant', Grand Cru 2002
Klar transparent rød farve. En heftig og særdeles indsmigrende og kompleks næse med røde, søde bær, roser, lakrids og nellike. Næsen kunne nærmest ikke blive bedre! (set fra min side). I munden saftig, fløjls-elegant, koncentreret og lang. Mums! (95)
Liger-Belair 'La Romanée', Grand Cru 2002
Hvis man skal nævne en række sjældne vine på kloden, må Liger-Belairs La Romanée være en af dem! La Romanée er Frankrigs mindste AOC på kun 0,8 ha og beliggende lige ovenover selveste Romanée Conti.
Rød gennemsigtig farve. Vildt kocentreret og kompleks næse med kvaste røde bær, heraf ribs og hindbær. Dertil et bundt tobak og mynte. Næsen minder på sin vis meget om Arnoux Romanée Saint Vivant i naboglasset. Men her efter et par timer i glasset med en anelse mere dybde. I munden en imponerende intensitet, mineralsk, dyb og ultra elegant... Min største Bourgogne oplevelse til dato. WAUW! (99)
Domaine Romanée Conti 'La Tache', Grand Cru 2002
Igen en transperent rød farve. Næsen skiller sig dog væsentligt ud fra de andre i sættet. Heftig intensitet og helt Nord-Rhone agtig med jordbær, slagterbutik, medicinskab, Islay Whisky og té. I starten for mig lidt mærkværdig, men helt klart den vin i sættet som med tiden voksede mest - vel og mærke til den gode side. (Og den blev ved og ved, time efter time...). I munden opfører den sig helt unikt. Koncentreret med en sprød syre, imponerende dybde, knivskarp og med en vanvittig længde. (98)
Det mest fantastiske sæt jeg til dato har fået serveret. Et sæt hvor det var vanskeligt at kåre en vinder. Flertallet havde nok La Tache som vinderen, hvilket jeg på sin vis godt kan forstå. Dog var jeg personligt mere til La Romanées nærmest svævende stil, som gjorde den så uimodståelig.
Næste vin var igen en éner, men denne havde desværre set bedre tider. (Louis Latour 'Romanée Saint Vivant' Les Quatre Journaux 1953)
Efter dette var en Champagne yderst tiltrængt.
Cedric Bouchard, rosé saignée, Champagne Creux d’Enfer
Ret mørk rød farve af en "rosé" at være. Koncentreret og meget speciel næse med hindbær, citrus, gær og røget kød. I munden en ultra fin mousse, igen en fin koncentration med en mineralsk og skarp længde. Personligt var jeg ikke så begejstret for næsen, men i munden. - Mums! (92)
4. Sæt:
Leroy Bourgogne Rouge 1990
Udviklet rød farve med orange kant. Relativt let og moden næse rød frugt og læder. Virker lidt træt i det, hvilket mildt sagt også er tilfældet i smagen. Her er den nemlig så godt som død. Spinkel og kedelig. (75)
Joseph Drouhin 'Le Petits Monts' Premier Cru 1990
Mindre udviklet farve end forgængeren, dog stadig en lys rød trasperent kulør. Flot koncentreret og feminin elegant næse med tranebær, jern og tobak. I munden middelkocentreret og i super balance med den indsmigrende næse. Silkeblød tekstur, saftig, feminin og bare lækker! (93)
Leroy 'Beaux Monts' Premier Cru 1990
Mørkere rød kulør og en af aftenens mørkeste! Ultrakoncentreret næse med mørk frugt, sorte oliven, slagterbutik, fad og underliggende mineralitet. Særdeles ungdommelig, men også lidt (for meget) til den moderne side. I munden igen heftig koncentration med en imponerende mørk dybde. Ikke en af aftenens mest elegante vine, men helt sikkert en af de mest koncentrerede! (93)
5. Sæt (WUHUUU og AV FOR DEN!):
Leroy 'Grand Echezeaux' Grand Cru 1964
Rød moden farve med en let brunlig kant. Indsmigrende, parfumeret og koncentreret næse med ribs, nødder, læder og teblade. I munden en silkeblød tekstur og en feminin elegance med en vibrerende syre og saftig rød frugt. Imponerende præstation for en vin med så mange år på bagen.(95)
Anden vin i sættet var desværre skæv og dermed aftenens helt store skuffelse. Da denne blev afsløret, var der først dyb tavshed efterfulgt af SUK, som man aldrig har hørt lignende. Vinen var "Romanée Conti La Tache 1964". Men der findes som sagt ikke gode vine, men kun gode flasker. Og Leroy GE 1964 var jo fremragende. Ja, man skal jo se positivt på tingene! (SUK!)
6. Sæt:
Gros Frere et Soeur 'Richebourg' Grand Cru 1985
Let udviklet kulør. Intensiv og parfumeret næse med ribs, tobak, havvand, tobak og læder. Elegant og meget nuanceret. I smagen opleves i starten en silkeblød og feminin stil, som dog vokser noget for til sidst at give et spark med den tørre tannin. Flot, spændende og ret speciel sag! (93)
Domaine Romanée Conti 'Richebourg', Grand Cru 1988
Mere ungdommelig mørk rød kulør end Gros Freres version i naboglasset. Herlig intensiv næse med hindbær, røg, tobak og lakrids. Imponerende dybde og faktisk rigtig elegant. I smagen noget mere reserveret. Ungdommelig, tanninsk og faktisk en anelse grøn i tonerne. Mindeværdig vin, som dog ikke virkede nær så indsmigrende som aftenens øvrige DRC vine, men til trods spændende og tro mod Richebourgs maskuline stil. (94)
Aftenen blev afsluttet med en sjælden Eiswein 1997 fra den tyske mester Klaus Peter Keller. Jeg tog ikke deciderede noter, men husker den som ultra koncentreret, men samtidig lidt for flæsket i stilen.
Tak til arrangøren og værten for både godt selskab samt invitationen.
// Henrik Ehlers

Tilbage til nyhedarkivet