Sommer vinsmagning - Conterno Barbera, Jadot, JM Boillot og La Spinetta 
22-08-2009
Godt vejr, kød på grillen og gode vine i sigte. Hvad kan man ellers ønske sig? Det blev da også en fremragende smagning, hvor langt de fleste vine viste sig fra deres gode side. Især J.M. Boillot Puligny Combettes 2004 og La Spinetta Starderi Barbaresco 2005 satte sig i føretrøjen.
Vi startede aftenen lidt før end vanligt i det at værten diskede op med lidt kød på grillen.
Der var aftalt en såkaldt "afslappet sommersmagning", hvor temaet var IKKE alt for tunge vine. Vinene blev alle smagt blindt.
Efter en lidt anonym Super Best Barbaresco (kan ikke huske producenten), blev aftenen skudt igang.
Først et sæt med to vine.
Aldo Conterno Barbera d Alba Contra tre Pile 2006
Dyb mørk rød farve. I starten en noget reduktiv næse. Med tiden vokser den dog i glasset, for til sidst at blive ret maskulin. Der fornemmes sort lakrids, lidt vanilie og god mineralitet. I smagen er der tale om en særdeles koncentreret Barbera med kraftig tannin og en flot, knastør længde. En lidt barsk vin, som kan have brug for et par års lagring til helt at finde fodfæste.
Giacomo Conterno Barbera d Alba 2006
Lidt lysere i farven end Aldo Conternos Barbera i naboglasset. En meget speciel og særdeles koncentreret duft med røde bær, ymer, roser og dertil en helt Chateauneuf-agtig landlig hø-tone. (En næse der skabte en del debat. - Nogle brød sig absolut ikke om den, mens andre var meget begejstrerede... Speciel var den i hvert fald). I munden starter vinen med den fineste silkebløde tekstur, middel krop og en fin, saftig og ikke mindst LANG eftersmag. Særdeles elegant vin for de med hang til landlig idyl!
En par spændende vine, som på trods af de familiære relationer, fremstod vidt forskellige. Ingen formåede at gætte nogle af dem. Ikke engang druen. (Set i bakspejlet, er der jo dog heller ikke tale om helt almindelig Barbera'er).
(Læs evt. om vores besøg hos Aldo Conterno i Monforte her)
Herefter skulle vi prøve kræfter med en vin jeg personligt havde set meget frem til. Dette skulle vise sig at være med god grund.
J.M. Boillot Puligny Montrachet 1. Cru Combettes 2004
Vinen blev først testet om eftermiddagen, hvor den virkede lidt lukket og utilnærmelig. Efter 4-5 timer og en tur på karaflen, skete der ting og sager. Dyb gullig, skinnende kulør. Koncentreret og meget mineralsk næse med citrus, jern og våde sten. Meget tiltalende og ikke mindst elegant! Smagen lever flot op til duften. God koncentration, meget lineær og igen denne herlig mineralitet. Eftersmagen er imponerende lang og understreger på flot vis en meget afbalanceret vin.
En virkelig flot præstation fra en Bourgogne producent hvis vine (af Bourgogne standarder) kan skaffes til OK priser.
Et sæt Bourgogne mere kom på bordet. Denne gang med rød kulør.
Louis Jadot 1. Cru Beaune Theurons 1999
Lys rød gennemsigtig farve. Frisk og tiltalende næse med lækre røde bær og sekundært kattebakke. Meget elegant, givende og umidbart en anelse udviklet. I munden blid med en silkeblød tekstur, som afsluttes med en harmonisk og saftig længde. En afbalanceret, blid og meget givende vin... - Bare lækker!
Louis Jadot Gevrey Chambertin 1. Cru Clos Saint Jacques 2004
Mere dyb mørk i farven end Theurons i naboglasset. Ikke kun at se til, men også i duften, hvor den fremstår mere dyb lakridset og tætpakket. Problemet er bare, at den pga. sit meget sky væsen, aldrig formår at vise hvad den består af. I munden ret koncentreret, men samtidig tanninsk og igen ret lukket. En vin der bliver spændende at følge, men som samtidig er inde i en vanskelig fase.
Igen to vidt forskellige vine, denne gang fra samme producent. En blid givende dame og en mere reservet og sikkert klogere en af slagsen ved siden af. :)
Nu til en MEGET speciel vin.
Tenuta delle Terre Nere Etna Rosso Prephilloxera 2006
Lys rød gennemsigtig farve. Kraftig og særdeles speciel næse med hindbær, banan og sødlig vingummi. I munden igen meget speciel. Voldsom mineralitet med jern og kridt, derudover en ekstrem robust og smertende syre. Eftersmagen er imponerende lang, igen fornemmes syrlige røde bær og sekundært peber. Spændende at smage, men ikke den helt vilde drikkeglæde. En vin der sikkert kræver dekantering et par dage i forvejen.
Etnas mineralske jord fornægter sig ikke!
Dernæst til en vin som vi før har smagt. Den blev smagt for ca. 1½ år siden. Og dengang forekom den faktisk mere åben end tilfældet var i aften.
Fattoi Brunello di Montalcino Riserva 2001
Rød gennemsigtig farve. Relativt kraftig næse med røde bær, tobak og en sekundære medicinskabstoner. En lidt speciel næse, som man ikke umidbart vil forbinde med Brunello. I munden meget ung og genstridig sag. Knastør, robust syre og en lang lang finish. Spændende vin som helt sikkert gemmer på meget mere om + 10 år.
Måske et tegn på at mange Brunello 2001 er lukket lidt ned. På det seneste har jeg i hvert fald oplevet et par meget tilknappede 2001-versioner.
Næste vine efterlod de fleste måbende. En enestående vin som på aftenen virkelig viste klassen.
La Spinetta Vigneto Starderi Barbaresco 2005
Vores første bekendtskab med La Spinetta, men forhåbentligt ikke det sidste. Dette er i hvert fald en fremragende Barbaresco, som vidst blev kåret til aftenens bedste vin.
Klassisk lys rød og gennemsigtig Nebbiolofarve. Vanvittig koncentreret næse med lækre røde bær, roser, sød lakrids og tjære. Munden lever flot op til næsen. Javel, vinen er purung, men præsterer alligevel rigtig flot nu. Særdeles koncentreret med en silkeblød tekstur og en finish som bare varer ved og ved. Derudover en fantastisk rank syre til lige af fuldende en virkelig afbalanceret vinøs oplevelse.
Sidste røde vin var desværre en skuffelse.
Chateau Montrose 2. Grand Cru Classe 1978
Allerede ved åbningen forkom denne vin yderst tvivlsom. Duftede en anelse af våd blyant og ammoniak. Den viste sig dog at være bedre i munden, hvilket absolut ikke siger så meget. Den havde ikke kun det ene ben i graven, men nærmere en enkelt finger over graven!
Vi afsluttede en vellykket aften med en særdeles sød sag.
Johannishof Riesling GOLD Eiswein 2007
Lys gennemsigtig farve. Særdeles koncentreret næse med ananas, æble, fersken, hvide blomster og honning. I munden igen en imponerende koncentration. Fed, olieret og ikke mindst LANG. En vin der delte vandene, men højst sansynligt fordi vores erfaringer med søde vine er stærkt begrænset. Folk som eks. sætter pris på Moscato d'Asti blev nærmest skræmte af vinens søde koncentration. (kyllinger)
Tak til værten for god opvartning.
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
