Brunello vinsmagning på Il Grappolo Blu med hele fem producenter 
05-09-2009
Hele fem Brunello producenter var samlet til denne spændende Winemakers Dinner, som skulle afholdes på en af Københavns bedste italienske restauranter - Il Grappolo Blu. De fem producenter var Armilla, La Fornace, La Rasina, Sante Marie og Salvioni. Derudover var Tabarrini fra Umbrien også mødt op. Det er ikke hver dag, at sådan en flok producenter samles til middag.
Smagningen var arrangeret af BB-Vinimport i anledning af den tilbagevendende begivenhed "200 for 200".
Pga. lidt taxaproblemer og et dampbarn i form af Giampaolo Tabarrini, som skulle rundt og hilse på alt og alle, kom smagningen igang lidt senere end planlagt. Det gjorde dog ikke noget, for at se ham hilse på folk var underholdning i sig selv.
Da Tabarrini endelig havde sat sig, så skulle han op at stå igen. En af hans vine var nemlig den første på programmet.
Tabarrini Adarmando Bianco dell Umbria IGT 2007
Jeg har ikke umidbart haft de store succesoplevelser med hvidvine fra Umbrien. Denne er dog min bedste oplevelse indtil nu. Frisk og elegant næse med citrus, smør, vingummi og krydrede elementer. I munden mere maskulin end næsen antydede. Man fornemmer Umbriens krydrerede varme, dog uden at det bliver for meget. Vinen afsluttes med en relativt lang og krydret eftersmag.
Til denne serverede Il Grappolo Blu små lækre hapsere.
Herefter skulle vi fra Umbrien til Toscana. Det var nemlig tid til de fem producenters Rosso di Montalcino'er.
Nicole fra Armilla og Fabio fra La Fornace præsenterede først deres.
Armilla Rosso di Montalcino 2007
Dyb mørk rød farve. Elegant og middel koncentreret næse med kirsebær og chokolade. Klassisk i stilen. I munden igen rigtig flot. Tør, sprød og crispy med en flot lang og saftig eftersmag. Tanninerne bider flot af en vin i den prisklasse. Virkelig positiv overraskelse. At det så samtidig vist er importørens billigste Rosso, gør jo ikke oplevelsen mindre.
La Fornace Rosso di Montalcino 2007
Mørk rød farve. Lidt mager næse med chokolade og mynte. Mere glat og ikke helt så intens som Armillas ved siden af. I munden blød og ligetil med en middel krop og en middellang eftersmag. Virker umidbart lidt for "nem", og jeg savner lidt kant.
Restauranten serverede nu jomfruhummer? - Ikke just det bedste match til de røde vine.
De næste Rosso'er var fra La Rasina og Salvioni. Sidstnævnte har fået enormt positiv omtale og var hurtigt udsolgt både hos importøren og Salvioni selv.
La Rasina Rosso di Montalcino 2007
Mørk rød uigennemsigtig farve. Lidt vanskelig næse som ikke giver så meget fra sig. Igen fornemmer man chokolade og mynte (eller er det fra køkkenet?) :). I munden starter den flot og maskulint. Stram, ungdommelig med en lang, lang eftersmag.
Salvioni Rosso di Montalcino 2007
Ret lukket næse. Her fornemmes dog en klassisk Rosso med røde bær, tobak og lakrids. I munden mystisk! Faktisk tror jeg at flasken har været halvskæv. Startede ellers flot med en lækker silkeblød tekstur, men i eftersmagen fornemmede jeg desværre en papkasse-agtig tone, som var vanskelig at distrahere fra.
Jeg havde ret store forventninger til denne vin, men set i bakspejlet var den egentlig skuffende. Måske var den halvskæv, eller også fik den bare ikke den tid, som den fortjente.
Marino fra Sante Marie skulle nu præsentere hans to Rosso'er. Den almindelige Rosso og BB - Selezione, som får lidt længere fadlagring.
Podere Sante Marie Rosso di Montalcino 2007
Rød gennemsigtig farve. Relativt let og lidt lukket næse med lækre røde bær. Dog blød, elegant og ikke mindst tiltalende! Ret lukket i smagen og vanskelig at smage pt. En vin der kræver tid og overvejelse, hvilken den noget ufortjent ikke fik denne aften.
Podere Sante Marie Rosso di Montalcino BB Selezione 2007
Rød gennemsigtig farve. Kraftig parfumeret næse med lækre røde bær. Frisk, lækker og super elegant. I munden er vinen derimod lukket (ligesom den almindelige Rosso). Stram syre og en vin der kræver tid. Bliver spændende at følge, men den giver ikke meget af sig nu.
Slut med Rossoerne, - det var nu tid til en Brunellotur!
Armilla Brunello di Montalcino 2004
Dyb mørkrød farve. Særdeles koncentreret næse med saftige kirsebær, tobak og chokolade. Virkelig flot og indbydende næse, som fik de foregående Rosso'er til at fremstå som noget tyndt pjask. Smagen lever flot op til næsen. Fantastisk intensitet og samtidig en rigig flot balance mellem frugt og syre med en flot lang eftersmag. Afbalanceret og struktureret Brunello, som dog stadig er ungdommelig i udtrykket. Virkelig en POSITIV overraskelse!
La Fornace Brunello di Montalcino 2007
Mere afdæmpet næse end tilfældet med Armilla ved siden af. Ret lækker dog og samtidig ret speciel med mere lakridsede og krudtede toner med sekundære urter. I smagen en flot tekstur og glat i stilen. Herefter vokser den kraftigt og eftersmagen kommer til at fremstå knastør og ret skarp. Spændende vin som pt. ikke fremstår helt harmonisk.
For mig var Armilla en af aftenens helt store overraskelser. Hans 2001 var flot og god til prisen, men i 2004 er niveauet blevet løftet endnu mere!
La Rasina Brunello di Montalcino 2007
Særdeles mørkrød farve. Koncentreret og moderne næse med mørk frugt, lakrids og ikke mindst træsplinter og vanilie fra faddet. I smagen går koncentrationen igen. Maskulin, dyb, mørk og lang. Dog efter min mening alt for meget fadpræg.
Salvioni Brunello di Montalcino 2004
En vin jeg virkelig havde set frem til at smage. Den kom desværre aldrig helt op på det niveau, man havde håbet på. Ingen tvivl om, at det er VIRKELIG stor vin. - Den kræver bare sin tid.
Tilknappet næse. Selv efter halvanden time i glasset fornemmer man kun lidt kirsebær, ribs og lakrids. I smagen starter den med en imponerende elegant og silkeblød tekstur, men med tiden bliver syren mere og mere fremtrædende for til sidst (i den vildt lange eftersmag) at blive helt smertende.
En vin med et langt liv foran sig. Og hvis man absolut vil smage den nu, så skal den sikkert åbnes dagen før! Ser frem til gensmagning, for der er noget stort i vente.
Aftenens to sidste Brunellovine var fra Sante Marie.
Podere Sante Marie Brunello di Montalcino 2004
Lys rød, gennemsigtig farve. Faktisk mere lys end tidligere årgange af samme vin. Næsen starter meget mystisk med mudrede og landlige elementer. Først efter 30 - 60 minutter i glasset begynder der at ske ting og sager. Næsen fremstår nu med lækre, søde, røde bær. Og i smagen er stil ren, slank og særdeles præcis. Her er absolut ikke tale om en blockbuster i koncentrationen, men nærmere en forfinet og klassisk ballerina. Virkelig spændende vin, men igen en vin som kræver sin tid.
Podere Sante Marie Brunello di Montalcino 2. aftapning 2004
Forskellen på den almindelige Brunello og denne er længere fadlagring. Hele 55 måneder på 20 hl fade for dennes vedkommende.
Lys rød gennemsigtig farve. Næsen starter lidt frembusende parfumeret med røde bær, kaffe og tobak, men efter et stykke tid klapper den desværre lidt i. I smagen saftige røde bær, silkeblød tekstur og en sprød, præcis syre. Meget traditionel i stilen og mere "Case-Basse-agtig" end tidligere årgange. Flot vin med et langt liv i vente. Om den er bedre end den almindelige Brunello er vanskeligt at vurdere.
Marinos (Sante Marie) store forbillede er Gianfranco Soldera, hvorfor han forsøger at lave vin på samme måde, som det er tilfældet på Case Basse. I tidligere årgange har jeg ikke umidbart kunnet finde sammenligninger, men i 2004 er de mere lyse, præcise og rene. - Altså mere som stilen i Solderas Brunello. Jeg ser virkelig frem til at følge Sante Marie de næste år.
Sidste vin var fra Tabarrini fra Montefalco.
Tabarrini Sagrantino di Montefalco Passito 2004
Dyb, mørkrød farve. Enormt koncentreret og sød næse med kirsebærsovs og brombær. Man forventer en ultrasød vin, men det er ikke tilfældet i smagen. Igen flot koncentration, men TØR med kraftig tannin og en imponerende længde. Sjov og særdeles spændende vin.
En yderst vellykket aften var slut. Vinene præsterede vel, som de skulle. Selvom de på sådan en aften ikke får den tid, som de vitterligt fortjener. Armilla - og Sante Marie Brunello var for mig de helt store overraskelser. Sidstnævtens vine, som for mig har ændret karakter, kan måske dele vandene en smule. Jeg kan godt lide den nye stil, men jeg ved også, at nogle har sat stor pris på de tidligere årgange, som ikke har haft helt samme ultra-traditionelle stil.
Maden på Il Grappolo Blu var god, uden dog at være ekseptionel. Alle sad med to forskellige glastyper. Det ene et Bourgogneglas, hvorfor det var vanskeligt at sammenligne vinene. Dog alt i alt en fremragende aften.
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
