Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

Italiensk Merlot madness! Kommenter denne vinsmagning/nyhed

13-03-2006
| More

Fredag den 10. marts 2006 blev der budt op til en gang italiensk merlot-suppe. Et noget specielt emne, idet det var første gang, der skulle stiftes kendskab til dette. Toscana er jo ikke just kendt for deres merlot-vine!


Smagningen var en del af en kolossal vinsmagning arrangeret af Tom Christensen fra snakvin.dk. Desværre havde jeg ikke mulighed for at deltage lørdag.

Alle vine - pånær 1. sæt blev smagt blindt.



1. sæt - 3 x Pintas Wine and Soul

Pintas 2001
Mørke bær, snert af kaffe. Medium krop - Ikke så udfordrende. Lidt oversøisk stil med sødme og medium finish. (87)

Pintas 2003
I starten meget lukket. Næsen har mørke bær og chokolade. Kraftig sag med kraftig tannin. Den mest spændende af de tre årgange, og helt sikkert den med bedst potentiale. Noget lukket nu. (89)

Pintas 2004 fadprøve
I næsen er der mørke bær, blommer - noget sød. Smagen er meget frugtig og afsluttes med en lang eftersmag som har en del tanin. (88)

Efter min mening var 2003 den bedste i dette sæt. Den havde måske stadig lidt for meget syre ift. frugten, - potentialet i denne er størst.


2. sæt.
Castello Di Ama Vigna La Apparita 2001
Næsen er lidt sødlig med bacon. Der er ikke meget syre i vinen, men rund, blød og let-drikkelig. God sammenhængende vin - men mangler en anelse rygrad. Medium krop og medium eftersmag. (90)

Poggio Scalette Piantonia 2003
Mørk - oversøisk kulør. Kraftig parfumeret næse. God frugtig smag med en lang, blød eftersmag. Vinen mangler måske lidt struktur og bid. (88)

San Giusto La Ricolma 2001
Udviklet kulør med lys-orange kant. Sødlig næse med røde bær. Lidt flad og mager i starten med udvikler sig efter lidt tid i glasset. Elegant, venlig og feminin stil - og en vin med god sammenhæng. Efter min vurdering var denne vin 1. heat vinder. (91)


Vigna l Apparita, Piantonaia & Ricolma

3. sæt

Le Macchiole Messorio 2001
( Jeg græmmede mig, da jeg fik flasken afsløret). Forventningerne til denne vin var enorme, og desværre viste årgang 2001 sig at være skuffende. I 1997 blev der lavet 400 kasser af Messorio. Og i dag er produktionen meget større, hvilket måske kan have en årsag.
Mørk kulør med lilla kant. Alligevel den mest lyse i sættet. Der er fuld krop og kraftig syre - lang eftersmag med mørke bær. Vinen virker noget klodset og usammenhængende. (90)

Tertre Roteboeuf Saint Emilion Grand Cru 2001
Flot mørk kulør. Kraftig og klassisk merlot næse. Mørke bær med chokolade, bacon og kaffe. Meget elegant og sammenhængende smag. Helt klart vinderen i dette sæt - og vinen var oppe imod Redigaffi og Messorio som koster over 1.000,- /pr. stk! (93)

Tue Rita Redigaffi IGT 2001
Klassik mørk, merlot kulør. Meget speciel næse med kraftig kød, the og solbær. Vinen har meget syre og virker lidt klodset. Lang grøn eftersmag, - der er helt sikkert potentiale her. (91)


Messorio, Tertre Roteboeuf & Redigaffi


4. sæt:

Lamaione 2001
Jeg smagte denne vin i vinklubben for nogle uger siden. Dengang var der store delte meninger om den. Og nej, jeg lurede ikke vinen denne gang...
Meget mørk - lilla kant og grumset. I næsen er der god, blød frugt med søde brombær. Vinen har fuld krop og syren er alt for dominerende ift. frugten. (90)

Tenuta dell’Ornellaia Masseto 2001
Aftenens bedste vin!!!
Flot mørk kulør. En kolosal næse med blomme, solbær, chkolade og marcipan. Kraftig smag med meget syre. Frugten opvejer det godt. Vinen er robust og maskulin, men bærer musklerne med klasse og en afslutning på over 50 sek. Det er en vin med den moderne Parker-stil. (95)


Masseto 2001 fra magnum - slurp


4. sæt:

Poggio Golo 2001
Klar elegant farve. Anelse lukket og speciel næse. - Rugbrød?? Efter et stykke tid lukker næsen mere op - med gode mørke bær og god struktur. Medium krop og middel eftersmag. (91)

Wild Duck Creek Merlot 2001
Mørk, uigennemsigtig kulør. Næsen har vild solbær og blød marcipan. Den er meget sød, - efter min smag for meget. Alt for meget frugt og alt for lidt struktur. Vingummi-ribena-agtig. (85)

Galatrona Tenuta di Petrolo 2001
Frugtig næse med snert af solbær - toner af peber. Meget elegant. Fuld krop - kraftig syre. Måske lidt usammenhængende nu, men der er god potentiale her. God frugt og en lang struktureret eftersmag på + 40 sek. (93)


Poggio Golo, Wild Duck Creek, Galatrona


Alle deltagere blev herefter bedt om at give deres top 3, hvorefter vinene fik deres samlede bedømmelse. 1. plads fik 3 point pr. mand, 2 plads - 2 point pr. mand og 3. plads 1 point.

Samlet Resultat:

1. Masseto
2. Tertre Roteboeuf
3. Galatrona
4. Redigaffi

En fantastisk præstation af Tertre Rotebeouf og meget skuffende af vine som Redigaffi og Messorio.

Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk