Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

Amaronesmagning Kommenter denne vinsmagning/nyhed

28-03-2009
| More

Amarone var engang en af undertegnedes favoritter. Meget er ændret siden, - især mine smagsløg. Antallet af Amaronevine som har passeret min gane, har derfor været meget faldende. Det sidste ½ års tid har jeg dog, vel og mærke uden den store nydelse, smagt enkelte. En venlig vært, der har Amaronevinen som en af de foretrukne, skulle derfor forsøge at demonstrere Amaronens kvaliteter udover at være en fuldblodet, sødmefyldt powervin fra norditalien. Dette med vine fra eks. Dal Forno, Quintarelli og Bertani.


Missionen må siges at lykkedes... Javel, nogle Amaroner er stadig præget af at være uelegante, vamle og alt for mættende, men når de får lidt alder, så udvikler nogle sig til meget spændende, nuancerige vine med et imponerende lagringspotentiale.

Først lagde vi ud med pink mousserende, som der var meget delte meninger om.

Taittinger Comtes de Champagne Rosé 2002
Flot gylden lyserød med et lidt orange skær. - Ligesom en Rosé champagne skal være! Næsen starter helt fantastisk med kraftig jordbær og hindbær. Efter få sekunder i glasset dør næsen desværre fuldstændigt. I munden er den særdeles elegant. Jeg synes ofte man kan genkende Taittingers store champagner ved en meget indbydende mousse. - Helt skummende fin i munden, hvilket jeg sætter stor pris på. Omvendt er jeg dog lidt overrasket over, at man ikke fornemmer syren mere end tilfældet er. Især når man tænker på den unge alder. Potentialet hos Taittingers champagner er generelt rigtig godt, hvorfor dette eksempel sikkert er fanget på et forkert tidspunkt. Dog alligevel en rigtig elegant (og dyr!) terassebasker. (91)

Herefter var der ingen kære mor. Lige på og hårdt med de tunge sager. Første sæt bestående af tre vine.

1. Sæt:

Musella Amarone Riserva 2004
Mørk rød og noget uklar farve.
Kraftig næse med lakrids, fad, chokolade og en anelse alcohol. For mig lige i den tunge ende. Smagen er for derimod mere interessant. Starter meget blødt med en flot tekstur, hvorefter den vokser mere og mere for til sidst - i den ellers meget lange eftersmag - at afgive en snert af brændende alcohol. Den skal dog ikke ødelægge det samlede indtryk af en fin vin. (91)

Nino Negri Sfursat 5 Stelle Sforzato di Valtellina 2003
Kort sagt, - Nebbiolo lavet på Amaronemetoden.
Lysere farve end Musella og umidbart tegn på større alder. (Hvilket så viste sig at være pga. en anden drue!) Kraftig næse med røde bær, viol, kanel og tjære. Meget indbydende og slet ikke typisk "Amaronenæse". I munden en maskulin stil. Robust syre, knastør og imponerende længde. I finalen igen en lille brændt tone, som desværre går lidt ud over balancen i den eller meget spændende vin. (92)

Castellani Monte Cristi Amarone 2003
Mørk uigennemsigtig farve. Særdeles kraftig portvinsagtig næse med overmodne blommer, rosiner og alkohol. Meget tung og mættende duft. I munden starter den på trods af næsens svulstighed ret elegant. Overraskende blød tekstur, som desværre bare er en blid start inden man smager jernnæven. Enormt koncentreret med sødme, alcohol og alt det man normalt forbinder med (tung) Amarone. For mig bliver den dog alt for tung og mættende. (88)

Første sæt skulle demonstrere Amaronens forskellige ansigter. Det var nu tid til nærmere fordybning i lidt ældre sager.

2. Sæt:

Le Ragose Amarone 1997
Flot rød farve med tegn på lidt alder. Næsen starter mildest talt meget specielt. Klassiske Amaronetoner med blomme, sveske, rosiner, men dertil også bladselleri. I munden er den saftig og ikke så voldsom som forgængerne. Ret behagelig og elegant med røde bær og en sprød syre, som gør vinen meget elegant af en Amarone at være! Flot og en særdeles positiv overraskelse, da etiketten blev afslørret. (92)

Allegrini Amarone 1997
Lidt mørkere i farven end Le Ragose i naboglasset. Mere lukket næse og ved siden af Le Ragosse væsentlig tungere. Toner af mørk frugt, lak, mødding, medicinskab, fad, lakrids og nogle underlige sæbeagtige toner. I munden opfører den sig ret lækkert. Ikke helt så elegant som Le Ragose, men saftig og igen med en sprød syre. En anelse fadpræget og pt. ikke helt i balance, men potentialet er helt sikkert tilstede.(91)

3. Sæt:

Allegrini Amarone 1996
En vin som forandrede sig meget mens den var i glasset.
Forholdsvis lys rød farve med lidt alderstegn. Næse med røde bær, gran, medicinskab og kraftig rosin. I munden starter den - som mange andre denne aften - ganske blødt. Saftig og elegant, men vokser herefter kraftigt og bliver lidt brændende i den lange finale. Med tiden i glasset bliver vinen mere og mere spændende. - Mere kølig, nuanceret og ikke mindst balanceret! Jeg fortrød, at jeg ikke gemte lidt til senere på aftenen. - Spændende vin og meget forskellig fra årgang 97, som man havde i glasset lige inden. (92)

Dal Forno Valpolicella 1996
Mørk rød, uigennemsigtig farve. - Også mørkere i næsen end Allegrini. Flot og ret kraftig næse med mørk frugt, kød, viol, the og saltvand. - Speciel og meget indbydende. I munden en fuld krop med tørret frugt og kraftige rosintoner. Robust skelet og nærmest ingen tegn på alder. I den særdeles lange og syrebetonede eftersmag fornemmes en anelse varme, som desværre har en lidt forstyrrende indvirkning på en ellers meget imponerende oplevelse! Den vildeste almindelige Valpolicella jeg til dato har smagt. - Kæmpe potentiale. (92)

4. Sæt:

Cesari Amarone Il Bosco 1995
Lys rød farve med klar kant. Lækker elegant næse med røde bær, tobak, lakrids, tjære og rosin. I munden en silkeblød start. Igen vokser den, men ikke til det vamle som man desværre ofte ser. Her er kølig rød frugt og en saftig sprød syre. Virkelig lækker vin. (93)

Vinens modstander var Masi Mazzano 1993, som desværre viste sig at have prop.
Vi hoppede derfor hastigt til næste sæt:

5. Sæt:

Le Ragose Amarone 1990
Lys rød gennemsigtig farve. Lækker, middelkraftig næse med rød frugt, skovbund, lakrids, acetone og ikke mindst kål! I munden en super elegance. Saftige røde bær og en sprød syre, som giver vinen en herlig friskhed. Virkelig imponerende Amarone i denne prisklasse, - hvilket potentiale! (93)

Serego Alighieri Vaio Amarone 1990
Mørk rød, uigennemsigtig farve. Kraftig næse med meget fremtrædende møddingtoner. Nærmest mere fremtrædende end en klassisk Neuf! Dertil lidt ammoniak, lakrids og svampe. Det lyder mystisk, - og det var det også. ;) I munden er vinen fløjlsblød. Ret kraftig syre, men flot indpakket i et godt lag frugt. Eftersmagen er imponerende lang og har et lille varmepræg. Meget speciel næse, men alt i alt en flot vin og en imponerende performance for en vin med snart 19 år på bagen. (92)

6. Sæt:

Bertani Amarone 1983
Rød gennemsigtig farve med blank kant. Meget indbydende delikat næse med sveske, røde bær, rosin, kampfer og støv. Munden lever flot op til næsen. Smagen er frisk, syrlig og særdeles elegant. Jeg har aldrig før smagt en Amarone med samme kølige elegance som denne. Virkelig en lækker og sprød sag. Imponerende af en 26 år gammel vin. For mig en af aftenens helt store overraskelser. (94)

7. Sæt:

Quintarelli Rosso del Bepi 1999
Mørk uigennemsigtig farve. Meget robust næse med mørk frugt, lidt alcohol og ris? (tak Michael). I munden en imponerende struktur. Starter køligt og elegant, men vokser herefter hastigt og bliver for mig lidt ustruktureret og brændende i finalen. Med tiden i glasset bliver den mere og mere kompleks, men pt. ikke helt i balance. Imponerende, men kræver sin tid. (92)

Herefter skiftede vi boldgade og sluttede aftenen af med to reciottoer og en enkelt champagne.

Quintarelli Recioto 1995
Mørk rød, grumset farve. Middelkraftig næse med lækre kirsebær, lakrids, mørk frugt, og ymer. I munden en imponerende koncentration og en lige så imponerende sødme. Dette indpakket på en cremet og sexet måde, hvilket gør vinen særdeles elegant. Man får nærmest et chok over smagens imponerende sødme, når nu næsen ikke fremstår nær så sød. (96)

Lanson Vintage Champagne Gold label 1994
Dyb gylden farve. Lækker og lidt udviklet næse med nødder, smør, rugbrød, gær og vingummi. I munden ret maskulin med en herlig elegant, skummende mousse! Lækker syre med en imponerende længde.
Virkelig flot champagne fra et mindre godt champagne-år og et scoop til prisen. (93)

Tommaso Bussola Recioto BG 2003
Mørk rød farve med blank kant. Middelkraftig næse med modne kirsebær, brombær og lakrids. I munden enormt koncentreret og med imponerende dybde. Eftersmagen er vanvittig lang, men desværre fornemmes en lille overmoden tone. Flot vin, men ikke helt på højde med Quintarelli. (93)

Stort tak til værten og hans svenske medhjælper for et intet mindre end fremragende arrangement.

Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk