Blind nostalgi-vinsmagning 
31-03-2012
Det kan være farligt at bevæge sig ud på nostalgisk grund. Det har vi ofte erfaret. En vin, der smagte fantastisk for nogle år tilbage, og vi mindes med vand i øjnene, skuffer næsten altid. Forventningerne til disse vine er simpelthen for store - og smagsløg har det jo også med at ændre sig. Som en test heraf ville vi derfor forsøge at lave en "nostalgi-smagning", hvor der næsten udelukkende skulle smages vine, som vi før var blevet præsenteret for. Det blev til et vildt mix med ret kendte navne som eks. Pegau, Clos du Caillou, Sabon, Las Cases, Percarlo, Aldo Conterno, Felsina og Castello di Ama.
For at det ikke skulle være helt nemt, blev vinene smagt blindt. Ja, faktisk inddelte værten vinklubben i to hold, så vi kunne få nok en Winebattle - med der-tilhørende hån og mobberi - på banen. Det blev "de unge" mod "de gamle". (Og ja - jeg ved det, vi er alle gamle nu.)
De gamle: Ole, Ras, Per og Claus C.
De unge: Banks, Romm, Klaus R, Thomas og Urn
Der blev inden smagningen udleveret en liste med en lang række vinnavne. På listen var alle vinene, som aftenen skulle bringe. Men derudover også en række andre vine, for at det ikke skulle være alt for nemt. Så der var vel rent faktisk tale om en "semi-semi" blind smagning.
13 vine skulle smages - og kun én af vinene havde vi ikke smagt før. Den skulle nemlig placeres i et sæt med en ret markant genganger. Denne genganger, som vi efterhånden har smagt mange gange, blev placeret allerede i første sæt.
1. Sæt:
Don Melchior, Concha Y Thoro 2006
Mørk rød, næsten sort farve. Kraftig, halvkogt og ret alkoholisk næse med blåbær, lakrids, stål og peber. Næsen afdæmpes lidt med tiden i glasset, men ligefrem elegant bliver den aldrig. I munden starter den blødt og cremet, men vokser heftigt for til sidst at blive lidt for alkoholisk og voldsom i den ellers ret lange eftersmag.
Den præsterer helt klart bedre end sidst, men puha der er sket meget siden vi for over ti år tilbage faldt på halen over denne til vinklubbens første vinsmagning. I hvert fald for nogle. Andre fandt den fantastisk.
Vina Tarapacha, Tara-Pakay 2007
Mørk rød, uigennemsigtig farve. Kraftig og vildt poleret og parfumeret næse med heftig solbær og chokolade. Sekundært lidt røgede toner. I smagen igen en heftig koncentration og samtidig virkelig blød - igen i den polerede stil. Afsluttes med en middellang, cremet eftersmag.
På sin vis en ret afrundet vin, såfremt man er til denne stil. For os var der generelt enighed om, at den var FOR poleret - dermed "nem" - og med mangel på "kant".
Et par heftige vine at starte med. Men hellere få dem overstået nu og derefter nappe en forfrisker and at skulle mættes med dem senere hen.
Det ene hold var på sin vis ganske godt med. De unge var i hvert fald klar over, at der var tale om et par heftige sager.
Faktisk fik de gættet Don Melchior på den ene. Men desværre for dem gættede de netop Don Melchior på vin nr. 2... Så man må sige, at aftenens joker havde den ventede effekt.
De gamle var derimod helt ude i tovene. De endte med par sporadiske europæiske gæt, som jeg slet ikke vil nævne her. Det ville simpelthen være for pinligt. ;)
Konklusionen efter første sæt var, at de unge førte slaget med 7-5.
For ikke at spolere de næste vine var det, efter disse tunge basser, nødvendigt med en mundrenser. Så efter en frisk Prosecco blev aftenens anden sæt serveret.
2. Sæt:
Castello di Ama Chianti Classico 2004
Middelmørk rød - dog gennemsigtig kulør. Middelkoncentreret næse i en lidt landlig stil med tranebær og stald. Interessant, men forekommer generelt noget lukket - og som om, at den gemmer på noget mere. I smagen derimod langt mere givende. Lækker saftig rød frugt i en struktureret stil med en lang eftersmag, hvor der igen fornemmes saftige røde bær og en herlig portion spændstig tannin.
En virkelig flot "almindelig" Chianti Classico, som stadig har et langt liv foran sig.
Felsina Rancia Chianti Classico Riserva 2004
Mørkere rød end Castello di Ama i naboglasset. Langt mere givende og generelt en super flot og virkelig indbydende næse. Den oser af kirsebær, tranebær, mandler og chokolade. I munden knastør og voldsomt struktureret. Denne er klart mere lukket i smagen - og dermed helt den omvendte verden af nabovinen. Eftersmagen er imponerende lang, men igen i den lidt "tørre", rå og ungdommelige stil.
Rancia er generelt kendt for at skal have mange år på bagen. - Og denne er ingen undtagelse.
Men alt i alt en flot vin, som bliver spændende at følge.
Begge hold var på herrens mark. De var ikke i nærheden af Sangiovese-land, hvorfor der kun blev uddelt 1 point til hvert hold.
Stillingen var derfor 8-6 i de unges favør.
Endnu en Sangiovesebaseret vin kom på bordet. Denne gang en klart mere (for os) velkendt end de foregående.
3. Sæt:
Percarlo 2001
Mørk rød, dog transparent kulør. Kraftig struktureret og generelt flot næse med tranebær, nødder og sekundært mint. I smagen igen en heftig koncentration. Den starter godt nok fløjlsblødt og ret "børnevenlig", men vokser herefter til en klassisk og lidt bidende Percarlo med sprød tannin og en sindsyg lang eftersmag. Virkelig flot vin, som helt klart begejstrede flertallet.
Dog stadig i den lidt ungdommelige stil. (Denne var blevet iltet i en karafel en ½ dag)
Nu havde de gamle fået smag for Sangiovesen. De unge havde derimod bevæget sig til Nebbiolo land i Piemonte, hvorfor hulemændene stolt og hånende kunne sætte sig i føresædet.
Helt overbevisende var det dog ikke, da de gættede på en ung Brunello.
Stillingen efter 3. sæt: 9-11.
Vi bevægede os nu ind på et område, som engang var særdeles genkendeligt vinland i vores lille vinklub. Nemlig det sydlige Rhone, nærmere bestemt Chateauneuf du Pape.
Engang kunne vi lugte en Chateauneuf på flere meters afstand. Om det er alderen der trykker, eller om næsen nu er blevet bedøvet af træbeskyttelse til havemøblerne eller brugte bleer skal være usagt. Faktum er, at vi i hvert fald ikke er helt så skarpe mere...
4. Sæt:
Sabon Chateauneuf du Pape, Cuveé Prestige 2001
Mørk rød og ret uren, grumset farve. Kraftig animalsk og ret ungdommelig næse med slagterbutik, salmiaklakrids, våde sko og rustent jern. I smagen går koncentrationen igen. Meget tanninrig i en rustik stil med en imponerende lang - og VIRKELIG "lakridset" eftersmag. En Neuf i den traditionelle udgave. - Rød fremfor sort og med heftig tannin...
En spændende vin, som måske endda forekom lidt for spændende. :)
Clos du Caillou Chateauneuf du Pape, Les Quartz 2001
Sort, uigennemsigtig farve. Vildt koncentreret næse med lakrids, chokolade, brombær og røg. Helt klart mere frugtpræget end Sabon Prestige ved siden af, men også lidt kogt og (for) pumpet i stilen. I smagen igen vildt kraftig med en ret voldsomt kaffepræg og en imponerende lang, men alkoholisk finale.
Imponerende koncentration, men uelegant og ude af balance. Gad vide om den nogensinde finder fodfæste?
Nå, det kan godt ske, at vi generelt ikke er helt så skarpe til gætteriet mere. Men til trods var de gamle nu igen fremme i skoen. Faktisk formåede de at gætte Sabon Chateauneuf. Men nok engang til den forkerte vin! Til trods var de dog helt på det rene med det sydlige Rhone, hvorfor de igen kunne trække i føretrøjen.
De unge var derimod i pauseskærm, hvorfor deres gæt ikke gav dem nogle nævnværdige point.
Stilligen var nu 19-15 i de gamles favør.
5. Sæt:
Pegau Chateaneuf du Pape, Cuveé Reserve 2000
Relativt mørk rød, grumset kulør. Kraftig og samtidig virkelig flot, elegant næse med rød frugt og nyt hø i stalden. Smagen lever flot op til næsen. Fin koncentration - uden at være for voldsom - med saftig rød frugt, spændstig tannin og en elegant lang eftersmag. Afbalanceret og bare lækker.
Lige i skabet - Chateauneuf, som bare er fanget på det helt rigtige tidspunkt. Og lige sådan, som en rigtig Neuf, efter vores mening, skal smage. Klap, klap (Nogle faldt helt om af begejstring).
Pegau Chateaneuf du Pape, Cuveé Reserve 1995
Lidt lysere farve end Pegau 2000 ved siden af. I næsen mere feminin og let på tå - og faktisk en kende mere elegant og Bourgundisk end den anden. Her er lækre røde ribs, tobak og hø i en flot og svævende stil.
I smagen skuffer den desværre ift. den herlige næse. Fin koncentration, men for tannisk og med mangel på frugt, hvilket er meget typisk for Chateauneuf 1995. Spændende var den dog uden helt at begejstre på samme måde som Pegau 2000... Men hvilken næse.
Rollerne byttede nu rundt. De unge blev straks sporet ind på Chateauneuf, mens de gamle forlod området. Dette på trods af, at de faktisk havde nævnt Chateauneuf du Pape - og at de to vine lignede hinanden meget.
Ikke nok med at de unge gættede Neuf. De satte også trumph på den ene vin ved at gætte producenten rigtigt. Dette betød en ret overbevisende føring på 24-29 - og dermed gik bølgerne igen højt!
6. Sæt:
Leoville Las Cases 2. Grand Cru Classé 1975
Flot mørk rød og tildels ret uudviklet farve. En lidt svagt-koncentreret næse med rød frugt, pibetobak, hø og blod. Let og elegant næse, hvor man dog helt klart savner noget koncentration. I smagen lidt mere givende. Starter blødt og super elegant, for derefter at forsvinde lidt i "midten", men vokser herefter i eftersmagen og bliver ganske flot og saftig... Og stadig med en god portion tannin.
Flot og egentlig OK, - men man må også erkende, at den har klare træthedstegn her efter +35 år.
Begge hold var enige om, at der her var tale om Bordeaux. Dog fik "de gamle" i modsætning til "youngsters" sporet sig ind på en Merlot baseret vin, hvilket ikke just hjalp dem i kampen om den samlede sejr. Fælles for begge holds gæt var også, at de var milevidt fra et korrekt årgangsgæt, hvilket jo siger en del om Bordeaux-vinenes helt fantastiske lagringsevne.
Stillingen: 28-34
7. Sæt:
Tenuta delle Terre Nere, Santo Spirito 2008
Særdeles lys rød, transparent farve. Speciel og ret rustik næse med bolchebutik, røde bær og salmiaklakrids. I smagen vildt koncentreret og nærmest smertende syrerig og bidende. Man fornemmer lidt rød frugt, men resten er bare hård, hård tannin. En imponerende lang eftersmag, men igen alt for kantet og med mangel på frugt.
Vi har før været ret begejstrerede for vinene fra Terre Nere. Denne vakte desværre ikke helt samme begejstring, hvilket måske kan skyldes en fejlplacering.
Begge hold var forståeligt nok på herrens mark, hvorfor der ikke blev uddelt et eneste point i denne runde.
Vi sprang derfor hurtigt til aftenens sidste røde vin.
8. Sæt:
Aldo Conterno Barolo Romirasco 2004
Klar rød, transparent farve. Avs for en flot næse. Godt koncentreret med rød frugt, marcipan og sekundært lidt mint. Stadig særdeles givende (vi smagte vinen for et års tid siden). I smagen helt samme stil. Flot koncentreret, imponerende dybde - igen i den "røde" stil og med en flot lang afbalanceret eftersmag. Det er vanskeligt at sætte fingre på denne vin. Virkelig flot!
De to hold bevægede sig nu til Bourgogne. Piemonte blev da diskuteret, men som der blev nævnt "tanninerne er ikke SÅ vilde". Dette udsagn skyldtes nok den forrige vin, da tanninniveauet her var helt - og alt for ekstremt.
Begge hold fik gættet årgangen korrekt, hvilket da også var de eneste point i denne runde.
Stillingen var derfor 30-36 inden aftenens sidste servering.
De gamle skulle virkelig præstere nu, såfremt de ikke skulle hånes helt ekstremt af de unge løver, som nærmest allerede nu sad savlende og ventede på at overfalde deres bytte med en gang ekstrem mobberi.
9. Sæt:
Dönnhoff Oberhauser Brucke Riesling Spätlese 2004
Uringul farve. - Allerede lidt udvikling at spore???
Kraftig og en anelse udviklet næse med ananas, hyldeblomst og et lille petroleumssnert. I munden en imponerende "fedme", god sødmegrad (kun en Spätlese) og en imponerende lang eftersmag.
Flot vin, men lidt for kvapset og ikke så rank, som man ville forvente af en relativt "ung" Dönnhoff fra Brucke marken.
De gamle forspildte straks deres sidste chance. Med et sats på en moden østrigsk riesling gav de dem selv dødsstøddet. De unge gættede på en riesling fra Egon Müller, hvilket end da indbragte dem lidt yderligere point på kontoen.
En samlet sejr til de unge på 39-32. - Og hvilken spændende WB at være vidne til. Aldrig før har spillet da bølget sådan frem og tilbage.
Og da helt fantastisk at se, at de nostalgiske vine ikke altid skuffer. Pegau 2000 tog eksempelvis alle med storm og endte med at blive aftenens vin. Derudover var der også kun positive ord til Romirasco samt Percarlo, mens at det faktisk kun var Tenuta delle Terre Nere og Clos du Caillou 'Les Quartz' som skuffede ift. sidst.
Tak for go' ro og orden... Sådan da. ;)
// Henrik Ehlers
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
