Bourgogne vinsmagning 
13-03-2010
Årets stor vinsmagning stod i år i Bourgognes tegn. Var alle vinklubbens medlemmer blevet modne nok til disse delikate vine, som så ofte skuffer og som så mange slet ikke sætter pris på? Med vine fra eks. Trapet, Ponsot, Roumier, Jean Grivot, Denis Mortet, Mommesin (Clos de Tart), J.M. Boillot og Bouchard var der i hvert fald ikke mangel på vine. Spørgsmålet var så om deltagerne ville sætte pris på dem?
Efter et ok glas champagne i form af Pascal Ferat Tradition blev aftenen skudt igang.
Første vin blev serveret til nogle svampebruschettaer.
Benoit Ente Puligny Montrachet 1. Cru Champ-Gain 2006
Lys strågul farve. Koncentreret og meget præcis citrusnæse med knivskarp mineralitet. Smagen hænger flot sammen med duften. Fatastisk dybde og samtidig super rank. Eftersmagen er imponerende lang - alt i alt en virkelig elegant og afbalanceret sag! Slet ikke tung og slasket som nogle hvide Bourgogner i 2006. - Flot!
Hold da op for en start! Vinen tog nærmest alle med storm, også var forventninger store.
Det skal iøvrigt nævnes at vinen passede som fod i hose til forretten.
Næste sæt var fra Gevrey Chambertin. Man kan måske sætte spørgsmål tegn ved, hvorvidt et sæt vine fra Bourgognes mest maskuline kommune allerede skulle komme nu, men det viste sig nu at være passende.
Jean Louis Trapet 1. Cru Petite Chapelle 2002
Lys rød, gennemsigtig farve. Diskret, men virkelig elegant og tiltalende næse med røde bær, jord, svampe, ymer og efterårs skovbund. Feminin og meget nuanceret. I munden flot, men ikke den vilde dybde. Diskret, lidt tilbageholdende og en anelse "grøn" og lidt frugt-mager. Dog alligevel en fin, feminin Chambertin oplevelse.
Humbert Freres Gevrey Chambertin 1. Cru Estournelles St. Jacques 2002
Relativt mørk rød Pinot Noir kulør. Mere tæt og koncentreret næse end Trapet i naboglasset. Ikke samme elegance, men mere i den dybe og lakridsede stil. Flot koncentreret i munden med god dybde og en robust, mineralsk eftersmag. Flot vin som helt sikkert vinder mere ved yderligere lagring.
Et spændende sæt som viste lidt af forskellighederne på terroir og ikke mindst producenter. Trapet går for at væe en ret traditionel producent, mens Humbert (som er i familie med 2 x Dugat) går for at producere lidt mere saftige vine. Læs i øvrigt en artikel om Gevrey Chambertin kommunen her, hvor man også kan danne sig et overblik over markernes placeringer.
Vi drog nu et par kilometer sydpå til Chambolle Musigny. Imponerende at Gevrey og Chambolle går for at producere henholdsvis de mest maskuline og feminine vine i Bourgogne - og at kommunerne er placeret så tæt på hinanden.
Ghislaine Barthod Chambolle Musigny 1. Cru Charmes 2006
Hold da k... en flot næse. Feminin elegance og "let på tå"-stil når det er bedst! Vinen lever virkelig op til markens navn. En super charmør. Tonsvis af søde, saftige jordbær vælter på elegant vis op af glasset. I munden går elegancen igen. Feminin med en silkeblød tekstur og særdeles letdrikkelig. Virkelig en lækker "pleaser" som faktisk, på trods af den unge alder, smager fantastisk nu. Maxpoint på "bælleskalaen" - Mums!
Domaine Ponsot Chambolle Musigny 1. Cru Charmes 2006
Lys rød gennemsigtig farve. Igen en imponerende flot og feminin næse med søde jordbær, læder og en sekundær diskret animalsk tone. Meget lig Ghislaine Barthods version, men faktisk en anelse mere nuanceret. I munden en silkeblød tekstur og igen en nærmest dansende lethed. En lille skarp kant i finalen er, til forskel for Barthods version, et lille plus i bogen. Fantastisk flot og elegant vin.
Domaine G. Roumier Chambolle Musigny 1. Cru Les Cras 2006
Lys rød gennemsigtig farve. Tæt, og i starten en noget lukket næse, som med tiden åbner mere op. Mere sky og tilbageholden end Ponsot og Barthods versioner ved siden af. Dog stadig elegant, men mere lakridset, dyb og mineralsk. I munden en super koncentration med en silkeblød tekstur og udpræget mineralitet. Virkelig en flot sag, men ret ungdommelig i udtrykket i forhold til de to chammører i naboglassene. Mon ikke denne vin er bedst på den lange bane?
Alt i alt et imponerende sæt. Vi har ikke den store erfaring med at smage Chambolle Musigny vine, hvilket da vist er en stor fejl, da disse vine var nogle af aftenens mest mindeværdige.
Vi drog nu videre sydpå. Nemlig til selveste Vosne Romanée. Kommunen som går for at producere et pænt antal af verdens mest eftertragtede vine. At smage de bedste har vi ikke råd til, så vi måtte "nøjes". Men når der alligevel er tale om sådanne kvaliteter som beskrevet herunder, så gør vi det med glæde. :)
Emmanuel Rouget Vosne Romanée 2006
Lys gennemsigtig rød farve. Feminin og yderst elegant næse med hindbær, jordbær og hø. I munden en middel krop med et meget drikkevenligt saftigt præg. Afbalanceret og nuanceret vin, som allerede nu er fantastisk lækker. Flot præstation af en "Village" vin. At det "bare" er en Village vin afspejles dog ikke i prisen!
J.J. Confuron Vosne Romanée 1. Cru Beaux Monts 2006
Relativt mørk rød farve for en Bourgundisk Pinot. Særdeles koncentreret og en anelse glat næse med lakrids, jordbær, marcipan og et diskret fadpræg. I smagen også flot koncentreret og måske lige en anelse til den moderne side. Teksturen er fløjlsblød og saftigheden står højt på mums-skalaen, hvorfor fadpræget dog træder helt i baggrunden. Alt i alt en virkelig flot og afbalanceret oplevelse. Mere af den slags, tak! - Det skal siges, at nogle deltagere havde denne vin iblandt aftenens bedste.
Jean Grivot Vosne Romanée 1. Cru Reignots 2006
Hvor de to andre vine i dette sæt fra Rouget og Confuron var til den bløde og sexede side, så er det absolut ikke tilfældet her! Aux Reignots ligger ret højt og lige oppe over selveste La Romanée - og det kunne smages! Læs evt. en beskrivende artikel om Vosne Romanée her.
Den røde og ret gennemsigtige farve efterfølges af en noget sammenklappet næse. Faktisk gav denne vin nærmest intet fra sig den første halve time. Herefter begyndte den så småt af vågne op, uden dog aldrig helt at folde sig ud. Lidt diskrete jordbær og udpræget mineralitet blev det dog til - og det var så det. I munden et nærmest Barolo-agtig tanningrip som overskygger de diskrete jordbærtoner i baggrunden. Eftersmagen er imponerende lang, men også meget hård og abolut ikke for sarte sjæle. En vin der bliver fantastisk om mange år, men på trods af ekstrem dekantering aldrig formåede at åbne sig helt op. Ærgeligt - for den bliver stor... engang...
Stadig i Vosne, men nu kun fra Grivot - og fra den særdeles lækre årgang 2002.
Jean Grivot Vosne Romanée 1. Cru Les Suchots 2002
Rød gennemsigtig farve. Middelkraftig, nuanceret og særdeles elegant næse med ribs, skovbund, roser og jordbær. I munden en herlig fløjlsblød tekstur, som ruller blidt hen over tungen. Harmonisk og afbalanceret vin med en særdeles lang eftersmag. Slurp!
Jean Grivot Vosne Romanée 1. Cru Aux Brulées 2002
Rød gennemsigtig kulør. Næse meget allá Suchots ved siden af. Men her tilføjet en anelse mere tyngde og et lille strejf mineralitet. Så helt uelegant er den mildest talt ikke! I smagen igen denne fløjlsbløde tekstur, dog en anelse mere syrepræget end Grivot Suchots. Hvis man er lidt til den hårde stil, så foretrækker man denne frem for Suchots - og omvendt... Dog ingen tvivl om, at der i begge tilfælde er tale om fantastisk flotte vine.
Et spændende sæt, hvor man rigtigt kunne smage terroir! Samme producent fra to marker som grænser op til hinanden. Brûlées er beliggende lige over Suchots.
Slut med Vosne og tilbage til Gevrey. To Grand Cru'er, henholdsvis fra Le Chambertin og Clos de Beze. - Et sæt som skulle vise sig at være aftenens ringeste, hvilket vel nok er en kombination af den jævne årgang 2004 og ikke mindst producenterne.
Faiveley Gevrey Chambertin Grand Cru Clos de Beze 2004
Rød gennemsigtig kulør. Feminin og ret delikat næse med røde bær og medicinskab. Fin blød tekstur, en anelse slank og kølig med et lille grønt umodent præg. På trods af vinens Grand Cru status var dette absolut en af de "mindste" vine til smagningen.
Charles Thomas Chambertin Grand Cru 2004
Lidt mørkere farve end Faiveley ved siden af. Næsen starter meget mærkværdigt med popcorn og papkasse, hvorfor tanken om en skæv flaske var tilstede. Dette blæste dog ret hurtigt af, hvorefter næsen egentlig blev ret dyb med mørk frugt og lakrids. I munden mere maskulin end nabovinen, dog igen en anelse grøn. Lakridstonerne går igen og med tiden i glasset vokser vinen sig større og større og slutter egentlig med god dybde, lang eftersmag og lækker saftighed. Personligt kom jeg dog aldrig helt op at ringe, mens andre var meget begejstrede.
Herefter fulgte en vin vi havde set frem til. Jeg havde hørt mange rosende ord om den, hvorfor forventningerne var tårnhøje. Og lad mig sige med det samme - forventningerne blev indfriet!
Mommesin Clos de Tart Grand Cru 1996
Rød gennemsigtig farve. En virkelig flot næse med tonsvis af søde røde bær, læder, tobak og skovbund. Feminin, men delikat, tiltalende og ikke mindst super elegant. I munden er vinen endnu bedre. Ja, faktisk tror vi ikke det kan blive meget bedre! Lidt mere koncentreret end i næsen i en ekseptionel elegant stil med saftigheden, kølighed og smidige tanniner. Simpelthen så lækker og tiltalende. Kæmpe stor og nok fanget på det perfekte tidspunkt.
Uha for en vin. Alle havde den vel som aftenens bedste? - Det ville blive vanskeligt at komme efter denne...
Derfor skulle der også nogle koncentrerede sager i glassene. Nemlig to vine fra Gevrey - begge fra koncentrationens mester Denis Mortet. Fra dengang hvor det var Denis selv som styrede løjerne (inden sit selvmord) med diverse moderne tekniker. - Godt med fad, pigeage osv, osv.
Denis Mortet Gevrey Chambertin 1. Cru Lavaux St. Jacques 2000
Ret mørk rød farve. Maskulin og dyb næse med lakrids, medicinskab og krudt. På trods af de lidt makabre toner var næsen faktisk meget tiltalende. I munden igen godt koncentreret med en silkeblød tekstur og en super lang og samtidig saftig eftersmag. Speciel, men lækker og afbalanceret vin, som man sent glemmer.
Sammen med denne skulle vi have smagt Denis Mortet Gevrey Chambertin 1. Cru Champaux 1995, men den skulle desværre vise sig at være skæv.
Aftenens sidste sæt var et par hvide til osten. To x Corton-Charlemagne.
Jean Marc Boillot Hospice de Beaune Corton Charlemagne Cuvée Charlotte Dumay 2004
Lys strågul farve. Imponerende skarp og præcis næse med citrus, sprød mineralitet, svampe og sekundært en anelse smør. I munden går elegancen og præcisionen igen. Godt koncentreret, skarp, ultramineralsk og crispy syre. Fantastisk flot sammensat og sprød vin.
Bouchard Pére & Fils Corton-Charlemagne Grand cru 2004
En anelse mørkere i farven end Boillots version ved siden af. Koncentreret næse, som dog ikke optræder ligeså elegant som Boillots Corton-Charlemagne. Saft og kraft er der masser af, men denne helt klart i en mere floppy og fadpræget version med citrus, honningmelon og gule vingummibamser. I munden går det lidt flapsede præg igen. Godt koncentreret, men næsten en anelse for flæsket. Personligt savnede jeg den sprøde mineralitet og ranke syre, som viste sig så flot i Boillots version.
En af vinklubbens bedste smagninger til dato var forbi.
// Henrik Ehlers
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
