Champagnebrunch med bl.a. Taittinger og Krug 
05-01-2009
Dagen inden nytår havde en gavmild vært inviteret til champagnebrunch. 6 mand var mødt op for at smage på ni champagner heriblandt fra producenter som Taittinger og Krug. - Det vidste deltagerne dog intet om, eftersom alle vine blev smagt blindt.
Ikke nok med det. Efter en lille Tour de champagne blev der sat nogle specielle røde på bordet samt en herlig dessertvin. Også var det nye år næsten allerede skudt igang!
Første sæt:
Jean Vesselle Champagne Brut Reserve NV
Afdæmpet og forholdsvis svag næse med lidt citrus og hindbær. Spinkel til middel koncentration. Saftig, ligetil og nem drikkelig. OK drikkeglæde, men mangler noget dybde og bliver en smule endimensionel. (88)
Raventós i Blanc Cava Gran Reserva Personal Brut Nature 1998
Middelkraftig næse som starter i en ren og frisk stil med citrus og flint. Med tiden bliver næsen mere røget med tilhørende smørtoner. Klart mere krop, dybde og længde end Jean Vesselle, uden dog at imponere helt. Men alt i alt en rigtig flot Cava. - Faktisk den bedste jeg hidtil har smagt. (90)
2. Sæt:
Launois Pere et Fils Champagne Special Club 2000
Lækker, middelkraftig næse med nødder, brød og svampe. Særdeles ren og intensiv i munden. Ord som "Rensende, præcis og elegant" beskriver den nok bedst. Stor krop, imponerende længde og nogle lækre sexede kurver. Rigtig flot champagne og en særdeles positiv overraskelse. (93+)
Pierre Gimonnet Champagne Special Club 1er Cru 1999
Mere afdæmpet næse end Launois i naboglasset med smør, nødder og citrus. I munden er vinen rigtig flot. Igen ren og rensende. Meget fokuseret og stilren med en flot længde. (93)
Hvilket sæt - og hvilke positive overraskelser. Launois et mulehår foran Gimonnet, men begge meget flotte vine. Derudover prismæssigt flotte, når man tænker på de øvrige prestige-cuvéer.
Køb Champagne her
3. Sæt:
Vilmart Champagne Coeur de Cuvée 2000
I starten en lidt lukket næse, som med tiden åbner mere og mere op. Rank og stilren med citrus, æble og kridt. Med tiden lidt underliggende smørtoner samt hvide blomster. I munden en fantastisk koncentration. Nærmest som en stor hvid Bourgogne spækket med mineraler. Kraftfuld og intens med en lækker syre.
Fantastisk... (94)
Claude Cazals Champagne Blanc de Blancs Clos Cazals 1998
Lidt mærkværdig næse og væsentlig mere afdæmpet end Vilmart ved siden af. Citrustoner samt gær!
I munden er vinen derimod rigtig flot. Kraftfuld og dyb med en rank syre. Med tiden i glasset forekommer vinen mere svampet og rugbrødsagtig. Virker ikke helt i balance, selvom syren og koncentrationen ellers er tilstede. (91)
4. Sæt:
Taittinger Champagne Blanc de Blancs Comtes de Champagne 1995
Mit første møde med Taittinger Comtes de Champagne - og hvilket et. WAUW udbrød jeg første gang snablen blev sat i glasset. Lys farve med grønligt skær. Uhyggelig ren og kraftig næse med citrus, vanilie og fad. - Fadet er flot integreret og bliver på ingen måde for meget! I munden en renhed og rensende effekt, som jeg indtil nu kun har oplevet i Dom Perignon 96. Fabelagtig rank syre og en mousse med disse ekstremt "micro-skummende" bobler, som gør den vildt interessant. Knivskarp afbalanceret og en imponerende længde. (96+)
Taittinger Champagne Blanc de Blancs Comtes de Champagne 1996
Lys farve, men mere gullig end Taittinger Comtes 95. Kraftig næse med citrus, nødder, rugbrød og ikke mindst KAFFE. - Meget kaffe! Den kraftige syre, kan man allerede fornemme i næsen. Imponerende i munden. Faktisk mere maskulin end 95'eren med en særdeles robust syre. Pt. vækker 95'eren den største drikkeglæde, men med tiden bliver 96'eren højst sansynligt en større vin.
Begge er imponerende og det er forhåbentlig ikke sidste gang de bliver smagt. Ift. konkurrenterne (som vel skal regnes for de største Champagner overhovedet) må den endda siges at være en god vin til prisen. (96)
5. Sæt:
Krug Vintage Champagne Brut 1995
Gullig farve som umidbart virker mere aldrene end de foregående fra Taittinger. Kraftig og dyb næse med citrus, nødder, pære og underliggende gær. I munden en stor koncentration med rigtig god dybde. Igen denne skummende mousse, som har en lækker rensende effekt. Syren er ekstrem. (I munden virker vinen ikke til at have den alder, som farven ellers kunne antyde). Det er stor vin, som kræver tid. Pt. viser de to foregående fra Taittinger et højere niveau, men Krug har det jo med at hente ind med tiden... (94)
Så var det slut med champagnerne. En imponerende lineup som værten skal have stor tak for!
Dernæst til en række røde.
Bollinger Coteaux Champenois La Côte aux Enfants 1996
Rød, grumset og uigennemsigtig farve. Mystisk næse med hindbær og lak. Dertil et syntetisk, landligt præg, som ikke umidbart vækker begejstring for mig. (Hvad f.... er det, tænkte vi vel alle). I munden bliver vinen desværre ikke bedre. For så vidt ok, men tyndt og kedeligt. En vin som vækker større minder for dens specialitet end dens kvalitet.
Til gengæld er den sjælden - og DYR! (82)
Calera Pinot Noir Jensen Vineyard 2003
Lys rød og gennemsigtig farve med klar kant. Kraftig næse med hindbær, jordbær, røg og i særdeleshed Kongen af Danmark bolsjer, som af og til kendetegner Calfornisk Pinot Noir fremfor Bourgogne. I munden en maskulin krop, lidt sødme og alcohol uden at det kapper over. Alt i alt en flot vin med god længde. (92)
Mollydooker Enchanted Path 2005
Mine tidligere møder med Mollydooker har bestemt ikke været opløftende. Generelt synes jeg, at vinene har været alt for voldsomme og klodsede.
Mørk og klassisk oversøisk farve. Kraftig næse med blåbær, kærnemælk og sødme. Noget vulgær og ikke en næse der vækker min begejstring. - Jeg frygtede hvad der var i vente...
I munden en fuld krop med en overraskende blødhed, som jeg for første gang møder i Mollydookers vine. Den massive frugt opvejer de høje procenter flot, selvom der selvfølgelig stadig er tale om en nærmest likøragtig vin, som man ikke drikker mange glas af før mætheden indfinder sig. Et lille plus på positivlisten over Mollydookers vine, som i forvejen var ramt af adskillige minuser. (91+)
Descendientes de José Palacios Bierzo Petalos 2007
Mørk oversøisk farve med klar kant. Middel kraftig næse med rød frugt, svovl, krudt og jord. Middel til fuld krop. Lidt brændt og uelegant fremtoning med en ok længde. Ikke en vin der vækker de store minder. Til dens undskyldning skal det siges, at den blev serveret efter mollydooker, hvorfor den havde det svært. (89)
Mission Hill Riesling Icewine 2001
Første møde med en Canadisk Icewine.
Ravgul farve. Lækker sød og koncentreret næse med karamel, candis, honning og moden pære. i munden en middel krop med FED viskositet. Ekstrem sødme med abrikos og honning. Vanvittig lang eftersmag og alt i alt et særdeles positivt bekendtskab. (94)
Stort tak til værten samt bidragsyderne for et fremragende arrangement.
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
