Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Frankrig | Italien | Spanien | Tyskland | USA | Australien | Portugal | Østrig

Creso Bolla Cabernet Sauvignon 2000 Kommenter denne vinsmagning

Italien Veneto


Druer: Cabernet Sauvignon, Corvina
Rødvin bedømt den: 13-11-2007 af: Henrik Ehlers

Cabernet-baseret vin fra Amaroneproducenten "Bolla". Man kunne måske forvente en lidt varmblodet Cabernet fra det varme år 2000, men det er bestemt ikke tilfældet.
Forholdsvis lys og gennemsigtig farve. En ret svag og lidt lukket næse med røde bær, træsplinter og grøn peber! Smagen er ret stringent og i en kølig stil. I starten en middel krop med fin blødhed, men med tiden i munden vokser vinen kraftigt. Frugten forsvinder noget og vinen bliver ret syredrevent. Eftersmagen er overraskende lang og indeholder igen meget stringent syre. Kraftig rygrad af en "Supermarkedsvin" at være, men pt. noget ubalanceret. En 7 år gammel vin, hvor der dog stadig er plads til nogle år i kælderen.
På 2. dagen er vinen faktisk bedst. Syren mere saftig og spænstig med en fin elegance. Konklusionen må derfor være et par timer på karafel inden den skal drikkes.

Testet i to glas. Både Riedel Sommeliers Grand Cru Bordeaux, samt Riedel Vinum Riesling/Chianti.

Købt på tilbud i Brugsen 2 for 149,- spar 169,-!

Point:
Henrik Ehlers 86

Pris: 75,- kr.



Brugernes anmeldelser:

Skrevet af: Flemming C. Pedersen | 30-11-2007
Lidt overrasket over anmeldelsen - ikke pointgivningen - men beskrivelsen af vinen som lys og meget lidt varmblodet. Tænker om der er flere "forskellige" leverancer. Har købt 4 kasser i forbindelse med fest - og konstaterede en stor varmhed med mængder af eksplosive krydrede smagsnuancer. Dette er sød og varm Verona - og meget langt fra Bordeaux.
Point: 88
----------------------------------------------------------------

Kommenter denne vinsmagning




Creso Bolla Cabernet Sauvignon  2000




ehlers.dk