Domaine de Cassan Gigondas 2007 
Frankrig Rhone SydDruer: Grenache, Syrah, Mourverdre, Carignan Rødvin bedømt den: 05-12-2009 af: Henrik Ehlers Rød gennemsigtig farve. - Lysere end forventet af en Sydrhone årgang 2007. Middelkraftig næse med mørk frugt, lakrids, slagterbutik og lidt hø. I smagen starter den lækkert og saftigt med en relativt blød tekstur. En herlig rød frugt-tone kombineret med det klassiske bondske "Chateauneuf-agtige" landlige præg. Samtidig ret kølig i stilen. Desværre bliver det lækre førstehåndsindtryk ikke fulgt helt i land. Koncentrationen vokser heftigt for til sidst, i den ellers lange eftersmag, at blive noget ubalanceret, voldsom og nærmest bidende. Jeg lod vinen stå nogle timer og kom herefter tilbage til den. Den voldsomme tone i eftersmagen var nu blevet mere afrundet, om end stadig til den voldsomme side. På andendagen var vinen mere medgørlig, hvorfor det anbefales at give vinen en del luft. Point:
Brugernes anmeldelser:![]() |
![]() |