Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

En Vinpushers Kogebog 2 Kommenter denne vinsmagning/nyhed

08-04-2009
| More

Efterfølgeren til den meget omtalte " En Vinpushers Kogebog" har nu været på gaden et stykke tid. Kogebogen, som udmærker sig ved at sætte mad til vinen fremfor at sætte vin til maden, er et must buy for den vininteresserede!


I anden udgave forsøger bogens forfatter Michael Poulsen at lave mad til 70 af Danmarks bedste hverdagsvine til under 100,- kr. Dette er faktisk den væsentligste forskel på de to udgaver. Hvor første udgave eksempelvis anbefalede vine fra Guigals enkeltmarker, så bliver der i anden udgave kreeret retter til vine, som blandt andet kan købes i den lokale Fakta butik. Dermed ikke sagt at der kun er vine fra dagligvarebutikker. I de fleste tilfælde, bliver der valgt vine fra de små vinimportører. - Og det er jo godt for en flok nørder som os!

Michael Poulsen er fantastisk til at formidle hans viden på en enkel måde, så alle kan være med. Udover de 70 enkle opskrifter er bogen krydret med et flot design og gode råd til menuer og basisopskrifter.

Kogebogen er nu blevet testet et par gange. I weekenden havde jeg eksempelvis lyst til klassisk Sangiovese. Derfor blev der åbnet en flaske Campriano Chianti Colli Senesi Riserva 2004, som skulle drikkes til en pocheret svinemørbrad. Dette var yderst vellykket, og jeg ser nu frem til mange flere eksperimenter!

Læs mere om en Vinpushers Kogebog 2 her.

Bestil en Vinpushers Kogebog 2 her



Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk