Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

Hygge - og flyttesmagning med Felsina, Brovia, Trotanoy Kommenter denne vinsmagning/nyhed

18-02-2011
| More

I anledning af nogle gæve gutters hjælp i forbindelse med en flytning, var der inviteret til en lille vinsmagning som tak for hjælpen. Aftenen bød eks. på Felsina Fontalloro, Brovia Barolo - og Barbaresco, Chateau Trotanoy og Podero Sapaio Volpolo. Trotanoy 1997 stod, sammen med Falesco Ferentano, for aftenens helt store overraskelse. Ikke fordi Ferentano var kæmpe stor, men til prisen er der tale om et røverkøb.


Der blev ikke taget decideret noter på aftenen, hvorfor der er tale om erindringer.

Aftenen startede med Champagne og hapsere. Champagnen fra Pascal Ferat var ligetil og smagte fint. Nemt drikkelig, men absolut ikke stor Champagne.

Herefter kom der et par hvide.

Falesco Ferentano 2007, Lazio
Lys gul farve. Fin intensitet i næsen med smør, champignon, tropisk frugt og en anelse gul vingummibamse. I munden også en god koncentration og en lang eftersmag. Selvom vinen også har tannin, så fremstår den alt i alt lidt flæsket og dermed ikke super elegant. Til trods for dette, er der tale om et vanvittigt godt køb til de 50,- kr, som vinen kostede på tilbud i den lokale Superbest!

Efterfølgeren var Geyerhof Riesling Kirchensteig 2008, som vi før har smagt med stor begejstring. Denne gang virkede den lidt mere flæsket og ikke helt så rank, som ved tidligere lejligheder. Linket til vinen er fra en tidligere smagning...

Herefter fulgte en meget speciel vin.

J. Hofstätter Pinot Nero Riserva Mazon 2005, Sudtirol
Lys tranperent rød farve. Middelkoncentreret næse med saftige ribs, græs og sekundære animalske toner. Speciel og samtidig en rigtig elegant feminin duft. I munden lidt mere stram end næsen antydede. For rig på syre og for fattig på frugt, hvilket der får den til at fremstå lidt for snerpet. Dog alt i alt en positiv oplevelse og en ret unik og mindeværdig vin, som jeg ikke før har smagt lignende.

Lidt mere interessant var vinen i naboglasset. Duften var genkendelig for de fleste...

Chateau Trotanoy, Pomerol 1997
Vel egentlig aftenens helt store overraskelse. 1997 er jo ikke en af Bordeauxs mest attraktive årgange, hvorfor forventningerne ikke var specielt store. Men denne performede bare fantastisk.
Rød uudviklet kulør. Fantastisk intensiv næse med klassiske Bordeaux toner som ribs, tobak, læder og stål. Kratig såvel som indsmigrende og elegant. I munden lidt mere afdæmpet, men med en feminin og silkeblød tekstur. Dertil en lang saftig eftersmag. En vin, hvor man bare har lyst til en tår mere... og mere... Overraskende flot!

Herefter et sæt fra Toscana. En klassisk og en moderne.

Felsina Fontalloro 2006
Mørk rød farve. Kraftig næse med kirsebær, blod, urter og sekundært chokolade. Ret elegant og åben (3-4 timer på karafel), men også lidt til den flæskede side. I hvert fald mere flæsket end tidligere erfaringer med 2001 og tildels også 04.
I munden mere lukket end næsen antydede. Ekstrem tørhed og en lang knastør finish. På andendagen lidt mere frugtgivende, men også med en lidt mere ubalanceret fremtoning. En vin, som nok er på vej ind i en lidt lukket fase. (Har ikke erfaringer med ældre årgange, men de skulle efter sigende have godt af lang tids lagring.)

Hvis første vin i sættet var lidt flæsket, så var det vanskeligt at sætte ord på nr. 2.

Podere Sapaio Volpolo 2006
Bordeaux-blend fra Bolgheri.
Mørk rød farve. Kraftig og en anelse kogt næse med solbær, varme brombær, blåbær, chokolade og fad. Moderne og sødmefyldt. I smagen lidt samme oplevelse. Godt koncentreret og igen fornemmes der mørk - og varm frugt. Godt med sødme og en lang eftersmag. En poleret vin, som flertallet nok ville synes godt om, men som jeg personligt synes er noget kønsløs og vel egentlig relativt kedelig.

Næste sæt var samme vin i to forskellige årgange. De opførte sig desværre lidt mere forskelligt end håbet, da den ene viste sig at være skæv. Ikke bare lidt skæv, men Brovia Barolo 2000 stank mest af alt af gammel fisk. At smage på den var ikke helt så galt, som at spise surstrømning (som om, at vi har erfaringer med det), men skæv var den. - Og ikke bare lidt! Derfor følger kun en note på Brovia Barolo 2004:

Brovia Barolo 2004
Lys rød transparent farve. Feminin og ret lukket næse med ribs, viol og lakrids. I smagen nogle faste og ret kradsbørstige tanniner. Teksturen starter egentlig silkeblødt, men vinens hårde rygrad tager hurtigt over og bliver lidt for struktureret. OK koncentration og en lang, knastør eftersmag. Forekom på dagen ret lukket, langt mere lukket end ved en tidligere lejlighed for ½ års tid siden. Det skal nævnes, at vinen blev nydt i løbet af tre dage, hvor den helt klart var bedst på 3. dagen!

Dernæst en ældre vin fra samme producent, som ikke var den mest spændende.

Brovia Barbaresco RioSordo 1985
Lys rød gennemsigtig farve. Feminin og ret svag næse med røde bær, roser og medicinskab. I munden lidt mere koncentreret og i en ret elegant stil. Dertil en relativt lang eftersmag, hvor man faktisk stadig fornemmer et godt tanningrip. Ikke den mest mindeværdige vin - og alle var vel egentlig ret skuffede. Savnede intensitet og dybde.

På programmet var næste vin aftenens sidste, men en venlig gæst havde medbragt en spændende sag, som selvfølgelig blev knappet op efterfølgende.

Clos du Monts Olivet Chateauneuf du Pape, Cuvee du Papet 2004
Mørk rød farve. Særdeles koncentreret næse med sort - såvel som rød frugt. Dertil tobak, slagterbutik, gagebind og diverse krydderurter. I smagen også godt koncentreret. Ungdommelig og mere mørk i stilen end de fleste andre 2004'ere jeg har smagt. Lang, lang eftersmag. Spændende og rustik Chateauneuf, dog ikke den mest elegante oplevelse.

Aftenens sidste vin var et gæstebud i form af Gruaud Larose 1947. Standen var en høj B og farven var stadig mørk rød, hvorfor forventningerne var store. Næsen spillede også helt fantastisk med røde bær, tobak, læder, stål og urter. Smagen derimod var desværre ret flad og noget kort. - Men en sjov oplevelse, det var det.

// Henrik Ehlers



Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk