Italiensk sommer vinsmagning hos Banks 
27-08-2010
Årets sommersmagning skulle foregå hos vinklubbens yngste medlem. Med en forkærlighed for det italienske stod der derfor både Brunello og Barolo på programmet. Ciacci Piccolomini og Val di Suga Brunelloer og en række skæve Baroloer. :( Til slut lidt Sauternes, Tokaji og ikke mindst Percarlo 2006. Sidstnævnte som virkelig performede flot.
Inden aftenens egentlige program - og mens vi ventede på de folk, som ikke kunne komme til tiden (Per), fik vi et par herlige Riesling startere. Også var smagsløgene sandblæst og klar til aftenens egentlige program.
Første sæt bød allerede på aftenens første skuffelse. Den ene vin i sættet var nemlig skæv (Zingari IGT Toscana Petra). Og det skulle den vise sig ikke at være alene om.
Fratelli Barale Barbera d'Alba 2007
Mørk rød uigennemsigtig farve. Ret intens og faddomineret næse med chokolade og vanilie. Moderne stil, hvor man savner lidt af Barberas normale friskhed. Det bliver dog bedre i smagen. Middel krop, saftige tanniner og en middellang finish. Med tiden i glasset forbedres vinens balance dog. Ja, ved sidste tår, var der egentlig tale, om det man normalt forstår ved Barbera! Nemlig god syre med en saftig og frisk fornemmelse!
Dernæst kom der et par Brunelloer på bordet. Et spændende sæt, som gjorde det mugligt at smage ung og ældre Brunello side om side.
Ciacci Piccolomini Brunello di Montalcino 2005
Rød transparent kulør. Middelkraftig og elegant næse med saftige røde bær, medicinskab og sekundære tobaktoner. Man fornemmer allerede i duften, at dette er en vin med rygrad. Og det er det! I munden er vinen særdeles rank med et solidt tannin-skelet. En anelse lukket og noget syredomineret. Frugten får ikke helt lov at skinne igennem. Flot, men meget ungdommelig vin.
Val di Suga Brunello di Montalcino 1995
I modsætning til den 10 år yngre Ciacci Piccolomini i naboglasset er der selvfølgelig mere udvikling at spore i denne.
Rød tranparent farve med orange kant. Udviklet, rustik og meget elegant næse med røde bær, tobak, rosin og tørret frugt. Ikke den vilde intensitet, men særdeles lækker. Smagen lever godt op til næsen. Blid og silkeblød med en lang, saftig eftersmag. Virkelig flot og elegant vin som dog skal drikkes nu.
Inden aftenens Barolo sæt, kom der lige en hvid terassebasker mere på.
Brovia Roero Arneis 2009
Lys, strågul farve. Fin, frisk og ret elegant næse med æble, citrus og lidt mineralitet. I smagen ikke helt så koncentreret, som jeg mindes årgang 2008. Frisk og letdrikkelig, men mangler noget dybde samt længde. Fin terassebasker, men ikke på niveau med årgang 2008. Eller også havde den det bare alt for vanskeligt efter de to foregående vine...
Også til et spændende sæt Baroloer. Tre vine fra samme producent. Også endda fra store Barolo årgange som 1996, 1999 og 2001. Men lige så spændte folk var på denne lille vertikalsmagning, lige så skuffende skulle det vise sig at blive. Både årgang 1996 og 1999 var skæve, hvorfor vertikalsmagningen desværre faldt helt til jorden.
En enkelt Barolo blev det dog til. Og den var ikke synderligt imponerende.
Sobrero Pernanno Barolo Riserva 2001
Grumset lys rød farve. Forbavsende udviklet næse med modne tobaktoner, lakrids og kvadrede blommer. Lidt mærkværdig, afskrækkende og ikke just det man normalt forbinder med Barolo. Og da slet ikke for en årgang 2001! I munden er vinen helt klart bedre end næsen antydede. Middel koncentreret med saftige røde bær, fin syre og en middellang eftersmag. Alt i alt dog ikke særlig mindeværdig, hvilket nok skal tilskrives producenten.
For at bløde op på den store skuffelse, blev der åbnet en lækker sag, som skulle vise sig fra sin bedre side. Hvilken lettelse.
San Giusto a Rentennano Percarlo 2006
Mørk rød farve med transparent kant. Tæt og imponerende koncentreret næse med sorte kirsebær, lakrids, hvid chokolade og en anelse mynte. Virker i næsen til at have en imponerende rygrad.
Og det holder vand. Vanvittig struktureret og velkomponeret vin med en imponerende dybde og en eminent finale. Vel den bedste Percarlo vi til dato har smagt. Og hvilket liv den har foran sig.
Til slut lidt til den søde tand. Vine som jeg desværre ikke husker så godt. En lidt kedelig Tokaji fra en for mig ukendt producent (som jeg end ikke husker). Og en Sauternes 1997 med noget mere kapow fra Madame de Rayne.
Herefter stod aftenen på lidt øl, både i privaten og i tyrolerteltet.
Tak til værten for den uheldige vinøse nedtur, som dog til fulde blev opvejet af den gastronomiske optur! Fantastisk lam, skinke og ost!
// Henrik Ehlers
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
Brugerkommentarer:
vedr: Italiensk sommer vinsmagning hos Banksaf: SmidtSpøjst at Barales Barbera duftede så meget af fad, jeg har dog ikke smagt 2007'eren. Barale er jo normalt ultra konservativ... laver vin på samme måde som de gjorde for 30 år siden. Her findes ingen barique i kælderen.. |
