Italienske særheder, Rosé og Chateuneuf du Pape i juli måneds vinduel 
23-07-2011
Endelig en vinsmagning igen. Og forståeligt nok en afbudsramt smagning her i sommerperioden. Men afbud skal selvfølgelig ikke gå ud over resten af flokken. Derfor havde manden, som ellers oftest omtales som Hr. afbud, lagt sig i selen og arrangeret en individuel winebattle. Der skulle vise sig både at være vine, som vi næsten aldrig stifter bekendtskab med, men også kendte vine, som vi burde kunne gætte. "Burde" er en ting - en anden ting er at gøre det!
Til den herlige sommermenu blev der serveret to Rosé'er. Aftenens to eneste vine, som ikke blev serveret blindt.
Louis Jadot Beaujolais Rosé 2008
Særdeles lys rød rosé. En herlig elegant næse med jordbær og hindbær. Ikke særlig koncentreret, men fin og indbydende. I smagen går stilen igen. Fin, elegant og med stort "bællepotentiale". Igen ikke den vilde koncentration, men en fin, blid rosé, som alle ville kunne lide. - Især i store mængder i sommervarmen.
Mordorée Reine des Bois Tavel 2010
Fra en let yderlighed til noget helt andet. Hvor Louis Jadots rosé spillede på det fine og elegante, spiller denne fra den meget anderkendte producent (Domaine Mordorée) på helt andre tangenter. Domaine Mordorée er kendt for at lave særdeles koncentreret Chateauneuf du Pape. Og koncentreret er denne her rosé i hvert fald også. Faktisk den mest brutale rosé vi til dato har oplevet.
Ret mørk af en rosé at være. Heftig næse med jordbær, vingummibamse og et skud alkohol. Koncentret - det er den, men absolut ikke elegant. I smagen går stilen igen. Voldsom koncentration med en nærmest brændende Islay Whiskey fornemmelse i halsen. Eftersmagen er særdeles lang og afslutter egentlig på fin vis den vilde oplevelse. Men alt for voldsom - og ikke just det man forbinder med en rosé.
Så var vi varmet op. Deltagerne trak i boksehandskerne - nu gik det løs. At vi så denne aften (og til de fleste andre winebattles) kun boksede nogle huller i luften, det må vi tage med. Sjovt er det i hvert fald.
Første blinde sæt var to mærkværdige hvide:
J. Hoffstätter Gewürztraminer 'Kolbenhof', Sudtirol 2008
Mørk gullig "morgenurin" farve. Kraftig og sødlig næse med vingummi, honning, tropisk frugt og et petroleumssnert. Meget speciel og vel egentlig grænsende til det makabre. I munden godt koncentreret med et skud fad, røg og en smule alkohol. Dertil en lang brutal eftersmag. Uhyggelig koncentreret vin, som umidbart mangler ben at stå på.
Kuenhof Gewürztraminer 'Eisacktaler', Sudtirol 2008
Strågul farve med et nærmest grønligt skær. Maskulin og meget speciel næse med stikkelsbær, asparges, kattebakke og lidt svovl. Sidstnævnte damper med tiden lidt af, hvorefter næsen bliver bedre og bedre. Helt behagelig blev den dog aldrig! I munden derimod opfører den sig mere eksemplarisk. Javel, koncentrationen er ekstrem, men den ret stringente syre opvejer det tildels OK. Alkoholen fornemmes dog stadig lidt for meget, hvorfor vinen alt i alt forekommer lidt ubalanceret. Men pyha for en mærkværdig næse...
Folk bevægede sig mildt sagt på dybt vand. Det eneste vi kunne blive enige om var, at der i begge tilfælde var tale om to mærkværdige vine, som vi IKKE havde smagt før.
Nogle gættede en drue rigtigt, andre gættede landet. Det var derfor ikke de vilde point, som kom på tavlen.
To røde blev nu serveret. Og da folk duftede til disse, bredte der sig straks en helt anden stemning. For der var tale om et par vine, som præsterede virkelig flot.
Scarzello Barbera d'Alba 2007
Mørk rød farve med popur kant. Kraftig og særdeles indbydende næse med kirsebær, chokolade, marzipan og urter. I munden igen en god koncentration og samtidig en imponerende syre, hvorfor stilen forekommer rank og robust. I den lange eftersmag fornemmes en lille ristet kaffetone. Flot vin, som tog folk med storm.
Cascina Garitina Nizza, Barbera d'Alba 2003
Igen en mørk rød farve med popur kant. Kraftig næse i lidt samme stil som Scarzellos version. Kirsebær, chokolade, kaffe og blyant. I munden godt koncentreret med en lidt glat, blød tekstur og en imponerende lang eftersmag. Ikke helt så syrerig som Scarzellos Barbera, men denne i en mere smigrende stil.
Virkelig flot præstation af en Barbera fra en jævn og varm årgang som 2003!
Alt i alt et imponerende sæt. Om det skyldes lettelsen ved at gå fra sådanne to brutale hvide til et par afbalancerede røde, ved jeg ikke. Men gode var de i hvert fald!
Vi har før stiftet bekendtskab med Scarzello. For ganske nyligt tog hans Barolo 'Vigna Merenda' 2004 nemlig kegler til vores store Piemonte smagning. Cascina Garitina var derimod totalt ukendt.
Folks gæt var ikke videre imponerende. Nogle formåede at score lidt point på et rigtigt årgangsgæt, andre på land og område. Barbera var der dog ingen der lurede, hvilket set i bakspejlet var lidt mærkeligt. (Men som altid er det nemt efterfølgende at sige "selvfølgelig!"). ;)
Vi gik igen tilbage til kategorien for atypiske og mærkværdige vine. - Troede vi i hvert fald.
Ferrand Chateauneuf du Pape 2008
Vores første bekendtskab med en Chateauneuf fra den jævne årgang 2008. Vinen smagte dog heller ikke som ærketypisk Chateauneuf.
Helt lys rød, transparent farve. Middelkraftig næse med syrlige ribs, hindbær og grøn peber. Tildels ret elegant og saftig i stilen. I munden en fin syre i en kølig stil, men lidt mager, grøn og med mangel på frugt.
Mas de Boislauzon Chateauneuf du Pape, Cuvée 'Quet' 2005
Mørk rød, nærmest uigennemsigtig kulør. Kraftig og meget speciel næse i en noget mudret stil med blomme, tobak, våd hund og lidt stald. Mere speciel end elegant. I smagen godt koncentreret med en silkeblød tekstur og en lang fyldig eftersmag. En vin der sikkert holder fint på den lange bane, men som pt. forekommer lidt for mudret.
"Hvad f..... er det for noget", udbrød nogle? Og ja - engang, da vi nærmest ikke drak andet end Chateauneuf du Pape, kunne vi lugte en Chateauneuf på lang afstand. Men vores utrænede Rhone-ganer måtte opgive. I hvert fald langt de flestes, for en enkelt deltager formåede både at gætte land, område, årgang og drue rigtigt. Og det skulle vise sig at være nok til at grundlægge en samlet sejr.
Disse vine var ikke just mindeværdige. Ferrand 2008 bar lidt for meget præg af en mildt sagt jævn årgang 2008, mens Mas de Boislauzon var i den helt anden grøft. 2005 er en virkelig "hyped" årgang i Rhone - ikke mindst pga. Mr. Parker. Men enten skal de bare gemmes langt væk, eller også er årgangen bare for "varm" og dermed - for mine smagsløg - overvurderet. Vi må se tiden an...
Sidste sæt kom på bordet.
Sansonina Merlot 1998
Mørk rød kulør med orange kant. Kraftig og meget speciel næse med tomatstilk, krudt, slam medicinskab og rosiner. I smagen går den specielle stil igen. Igen en heftig koncentration, blød tekstur, godt med sødme og med en lang glat eftersmag med søde svesker og chokolade.
Efter sigende en Merlot lavet på Passito (Amarone) metoden. - Ja, så skal det da gå galt!
Men der er da tilsyneladende stadig medlemmer i denne vinklub, som ikke er vokset fra det søde stads!
Zenato Amarone Riserva 1998
Mørk rød farve, hvori man med det orange skær begynder at fornemme lidt modenhed. Kraftig næse i en sødlig stil med jordbær, sveske, rosin og bitter kaffe. Lidt samme stil som Sansonina. I smagen godt koncentreret, men ekstrem bitter - og slet ikke så bitter, som næsen ellers antydede. Mere robusthed end Sasonina, men alligevel ekstremt mættende og tung. Igen en stil som deler vandene i vinklubben...
Køb Amarone her
Selvfølgelig blev aftenen afsluttet med to Amaroner (eller i hvert fald én). Værten har altid sværget til disse underlige vintyper. - Nu virker det dog endeligt som om, at han, efter at have drukket vin i 20 år, er begyndt at vågne op. Og uden at forklejne vinderens resultat, må man sige, at det faktum vel var aftenens største sejr!
Tak til Hr. Dahl for en herlig aften. Ses den 24. september til bondesmagning hos Per. Helst ingen snestorm denne gang!
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
