Klubbens første Winebattle 
19-10-2006
Banen var kridtet op, folk var mentalt forberedt og vinene indsamlet til vinklubbens første, men ikke sidste winebattle.
Der var lavet 2 hold, hvoraf hvert hold skulle medbringe 4 vine i prisklassen 150 - 500,- kr.
Hold 1 bestående af:
Per - Kommunisten i sæbekassebilen, Urn - det kagespisende postbud, Cludi (Rudi) og Rasta (Lille Leif)
Hold 2:
Klaus R, Banks og undertegnede
Hvert hold skulle skiftes til at servere vine og gæt blev afgivet efter hver vin.
Hold 1 startede med serveringen af en vin med orange kant, hvilket tydede på en ældre sag. En meget rustik næse med tobak og lidt røde bær. Middel krop og en tør eftersmag. Hold 2 var enige om, at der var tale om en klassisk Bordeaux fra venstrebreden. Det virkede ikke til at være synderligt stort, så gættet faldt på Belgrave 1997.
Vinen viste sig at være Talbot 1990.
5 fortjente point fik hold 1 for rigtige gæt af land, område og hoveddrue.
Så var det hold 2s tur til servering. En vin, som var blevet dekanteret 6 timer i forvejen. En dyb rubinrød kulør og en kraftig frugtig næse. Men efter 30 sek. lukker næsen helt ned - ærgeligt. En flud-krops vin med stor potentiale og en lang tør eftersmag.
Hold 1 var på herrens mark. Gættene blev diskuteret mellem Frankrig, Italien og Spanien. Gættet endte med en spansk vin fra Ribera Del Duero. Her skulle de have lyttet til Per, idet han havde nævnt Italien. Alligevel hev Hold 1 et enkelt point hjem i form af et årgangsgæt.
Vinen var Collosorbo Brunello di Montalcino 1999
Stillingen var nu 5-1.
Hold 1 serverede vin igen. Denne gang en meget speciel en af slagsen, hvor Hold 2 nu var på herrens mark. Der blev nævnt Amarone, Chateuneuf - og måske noget oversøisk. En meget mørk blommefarve og en sødlig næse med svesker, mørker bær og snert af peber. En fuld krop og en lang tanninrig eftersmag.
Gætte faldt på noget Amarone 2002 og Hold 2 fik 0 point!!!
Vinen var Le Dix Los Vascos 2000. Denne vin er en chilensk supervin lavet i samarbejde med Lafite Rothschild fra Bordeaux. En kombination som i den grad skabte forvirring hos føreholdet.
Hold 1 havde nu virkelig chancen for at indhente Hold 2. Sjovt nok serverede Hold 2 nu en vin fra samme producent som foregængeren. Nemlig Lafits 2. vin Carruades De Lafite 1996. Vinen var vist lidt skæv og virkede til at have lidt prop. Alligevel lykkedes det hold 1 at gætte land og område rigtigt.
Således var stillingen nu 5-4 inden 3. runde.
Hold 1 serverede nu en vin, hvor Hold 2 afslørede både Land, område og drue alene ved duften.
En klassisk oversøisk kulør, nærmest sort med lilla kant. En frugtbombe-næse med kraftig solbær og en rund sødlig smag med en lang frugtig eftersmag. Ingen tvivl om, at der var tale om en klassisk, god Aussie-Shiraz. Gættet faldt på Mitolo GAM 2003. Vinen viste sig at være Peter Lehmann Stonewell Shiraz 1999.
Så lagde Hold 2 igen afstand inden Hold 2's servering af 3. vin. Sjovt nok også en australier fra Peter Lehmann. Denne gang Peter Lehmann Clancys 2003, baseret på Cabernet Sauvignon og merlot. Hold 1 fik point for årgangsgæt samt drue.
Stillingen inden sidste runde var så 9-5 i hold 2's favør, og det så i den grad sort ud for hold 1.
Hold 1 havde nu valgt at servere en herlig vin, hvor Hold 2 igen var hurtige på aftrækkeren. Der blev straks gættet på moden Bordeaux fra venstrebred. Vinen havde en lys klar kulør (tydede på lidt alder) med en blød næse med tobak, røde bær, kaffebønner og vanilie. En lækker bouquet og saftig og rund smag, middel krop og en herlig saftig eftersmag. En perfekt udviklet vin, som skal drikkes nu. - Vinen var: Chateau Lascombes 2. Cru 1996
Gættet faldt på en vestrebredbordeaux fra 1995. Et godt gæt som satte Hold 1 under stort pres inden serveringen af aftenens sidste vin. Stillingen var nemlig 15-6!
Vinen havde en mørk, oversøisk kulør og en fantastisk næse med mørke bær, kanel, vanilie. Flot rund, blød og sexet vin med en lang frugtig eftersmag med sødlige, afrundede taniner.
Igen var der uenighed at spore. Der blev sagt Australien, Spanien og Bourgogne. Gættet endte op med en Spansk vin fra Ribera Del Duero. Underligt nok sagde holdet Cab sau, hvilket gjorde at Hold2 havde vundet, inden hold 1 skulle gætte producent. Så med MEGET hjælp (vinen blev næsten slået op i en bog), lykkedes det at gætte producent.
Vinen var Flor De Pingus 2003
Sejren på 15-11 må siges at være fuldt fortjent, og det var vel altid kun et spørgsmål om sejrens størrelse... :)

Rasta siger "Tak for spillet" og giver lidt til en Cheese Burger

Tilbage til nyhedarkivet