Sommersmagning - riesling, Chambertin, Massolino 
22-07-2008
Varmen var over Danmark, og derfor var der inviteret til sommersmagning med + 25 vine i Bagsværd. En gavmild vært havde disket op med mad i verdensklasse. Til det havde hver deltager (ikke mindst værten) så medbragt passende flasker.
Det skulle vise sig at blive en særdeles spændende aften, i det den blandt andet skulle vise sig at byde på Massolino Rionda vertikal, Dennis Mortet og Lucien Le Moine Chambertin, ældre fremragende riesling samt Keller G-Max.
Vi mødtes i Bagsværd kl. 18 efter at have overværet en spændende Tour etape.
Først et par riesling kabinett fra den fremragende tyske årgang 2007.
Fritz Haag Brauneberg Juffer Kabinett 2007, Mosel Saar Ruwer
Meget lys gul farve. Elegant og lidt brusende næse, som dog ikke vises fra den kraftigste side. Toner af citrus og gær. Middel krop og en dejlig cremet elegance. Meget ligetil, - elegant og afbalanceret vin. (90)
Johannishof Riesling Kabinett Johannisberg 'V' 2007, Rheingau
Kraftigere næse end Fritz Haag i naboglasset. Frugtig stil med toner af citrus og lime. Ikke helt Fritz Haags elegance, men lækker vin med god dybde og fin syre. - Et fund til prisen. (89)
Dernæst til et par spätleser af ældre dato. Fra to fantastiske producenter, som næsten altid leverer varen!
Fritz Haag Brauneberg Juffer Spätlese 1997, Mosel-Saar-Ruwer
Begyndende mørk gullig farve. Næsen viser også lidt tegn på udvikling i form af petroleumstoner, lime og vådt tov. Efter lidt tid i glasset damper petroleumstonen dog lidt af, hvilket efter min mening straks gør vinen bedre. Saftig og spænstig i munden. Nødde-cremet elegance og super lækker at drikke nu. (92)
Dönnhoff Oberhauser Brucke Riesling Spätlese 1994, Nahe
Mindre kraftig næse end Fritz Haag, men næsen viser i starten en større elegance med lækre lime og citrustoner. I munden skuffer den en anelse. Lille til middel krop og umidbart ret udviklet. Eftersmagen er middellang og viser sig fra en noget syrlig side. (88)
Herefter krydsede vi grænsen til Østrig. Østrig er virkelig kommet efter det og laver i dag fremragende riesling, som oftest er kendetegnet ved at være ekstremt ekstraherede med en kvivskarp syre.
Geyerhof Sprintzenberg 2007
Elegant næse med citrus, mineraler og melon. Fin rank og ligetil. Middel krop og en ret kølig stil. Saftig og spænstig i stilen og lige til at gå til. Afbalanceret og elegant. (90)
Geyerhof Johannisberg 2007
Samme stil i næsen som Sprintzenberg, Denne har dog bare meget mere af det hele! Mineralsk og ekstraheret. Enorm krop og en super skarp syre. Eftersmagen er imponerende og det samme er prisen! (imponerende lav) (92)
De næste to vine blev serveret hver for sig, - det med god grund. Begge fantastiske vine på hver sin måde. Sidstnævnte blev serveret blindt.
Geyerhof Goldberg 2006
Ret elegant næse med citrus, kridt og våde sten. Igen en enorm krop med meget ekstrakt og faktisk også lidt sødme. Noget tung i stilen, men imponerende vin. Eftersmagen er vild, - ligesom alcoholprocenten på + 16%. På trods af det virker alcoholen faktisk ikke så fremtrædende. Man kan godt mærke den ikke har 8%, men hele 16, - det overrasker. (92)
Keller G-MAX Riesling 2006, Rheinhessen
Jeg har været så heldig at smage denne vin en gang før. Nemlig i årgang 2005 sidste år. Det er noget af det mest fokuserede og præcise riesling jeg til dato har smagt. Denne årgang 2006 lever ikke helt op til 2005 oplevelsen, men det stor vin - RIGTIG stor vin.
Meget lys gullig farve. Særdeles elegant og præcis næse med citrus og æbletoner. Ikke en kraftbombe, men en fokuseret og cremet stil. I munden en middel krop, - igen denne afbalancerede, cremede stil, som gør den fantastisk indbydende. Eftersmagen afslutter på flot vis en meget præcis vin, hvor man fornemmer en lækker "kildrene" syre. (95-96)
(Se evt. bedømmelse af Keller G-MAX 2005 her)
Herefter skulle jeg for første gang i mit liv prøve kræfter med et par sherry'er. Jeg har ikke taget noter af disse, men må blankt erkende, at jeg nok ikke er helt moden til det endnu. ;) De duftede begge fremragende, men var på en eller anden måde lidt mærkværdige i munden.
Efter disse kom der røde på bordet. Først et sæt Chianti Classico Riserva fra den fremragende Toscanske årgang 2004.
Riecine Chianti Classico Riserva 2004
Dyb, flot farve. Kølig, traditionel næse med klassiske sangiovesetoner af kirsebær og diverse krydderurter. En fornøjelse at drikke, om end den selvfølgelig er til den ungdommelige side. God kombination mellem frugt og syre, tør og lang! I slutningen er der lidt lækre diskrete pebertoner. (92)
For nyligt smagte jeg Riecines almindelige Chianti Classico i årgang 2006. Også en fremragende vin fra en fantastisk årgang. Det bliver spændende at sammenligne de to årgange med tiden.
Il Molino di Grace Chianti Classico Riserva 2004
Mørkere farve end Riecine i naboglasset. Kraftig næse med røde bær, tobak, sødme. Lidt parfumeret og en anelse vulgær og"pruttet" i stilen. Derimod meget lækker i munden. Kølig og crispy elegance, tørre, spænstige tanniner og en middellang finish. Duften bliver lidt for meget af det gode, men den er særdeles lækker i munden! (91)
Efter disse kom der endnu en "blind" vin på bordet.
Riecine La Gioia IGT 2003
Riecines svar på en såkaldt supertoscaner. Kraftig næse med sangiovesetoner af røde bær og kakao. Meget lækker og ikke en typisk 2003, som var en ret vanskelig årgang i Toscana. (Efter at have duftet til den, var jeg klar med et gæt på Brunello 1999). Blød og elegant i munden. Ikke helt samme rygrad som de to foregående, men en ret lækker "nydelsesvin", som er meget ligetil. Middel krop og fin balance. Måske en anelse endimensionel og lidt for "nem". (90)
Vi drog nu til Bourgogne. Et område, som jeg den seneste tid har fået stor hang til. Det smager fremragende, men er generelt uhyggeligt dyrt.
De to første vine blev serveret hver for sig. - De to sidste i et sæt.
Jean-Marc Bouloy Volnay Vielles Vignes 2005, Bourgogne
Dyb og ret mørk bourgognefarve. Ret kraftig, blød næse med røde bær, appelsin og grøn peber. En af de mere kraftige vine fra Volnay, jeg har smagt. Lang tør finish, som lige har en anelse grøn kant. (90)
Lucien Le Moine Charmes Chambertin Grand Cru 2000, Bourgogne
Kraftig og imødekommende næse med røde bær, stilke, tomatplante, læder og urter. I munden er vinen blød med fin fylde og god elegance. Igen toner de røde bær igennem. En afbalanceret vin, som virker til at være rimelig drikkeklar nu, om end den sagtens kan ligge nogle år endnu. Eftersmagen er lang med lækker saftig tannin.(93)
Denis Mortet Gevrey Chambertin Vieilles Vignes 2006, Bourgogne
Første bourgogne fra årgang 2006, - ikke dårligt.
Altid specielt at drikke Denis Mortet, i det man kommer til at tænke på hans selvmord i 2006. Mortet er kendt for at lave meget koncentreret Chambertin, og denne er ingen undtagelse.
Dyb gennemsigtig farve. I særdeleshed en kraftig og indbydende næse med røde bær, blomster og acetone. - En anelse parfumeret og "pornoagtig" i stilen. Blød og fyldig i munden. Meget sexet og elegant med en lang crispy og saftig finish! Fantastisk vin. (94)
Humbert Freres Gevrey Chambertin 1. Cru Estournelles St. Jacques 2002
, Bourgogne
En næse meget allá Denis Mortet. Rød frugt i form af ribs og hindbær, dertil blomster, urter og hvidt peber. Lige en svag anelse af animalske toner. I munden en blød og saftig elegance. Lang syrlig og crispy eftersmag, som har noget kant. Ret drikkeklar af en 2002 at være. (93)
Dernæst til et Piemonte. Et område som jeg også er begyndt at åbne op overfor. Da jeg begyndte at drikke vin, synes jeg ofte man blev skuffet over Piemonte, i det at vinene næsten altid manglede frugt og var en smule kedelige. Men god Barolo skal have tid, LANG tid. Ydermere skal man ikke købe Barolo'er i supermarkedet, de skuffer altid! Køb dem fra de kendte producenter og giv dem minimum 10 år i kælderen. Så venter der en stor oplevelse.
En af de gode producenter er Massolino, som faktisk også laver rigtig god Barolo til prisen.
Massolino Vigna Rionda Barolo Riserva 1998, Piemonte
En anelse grumset kulør. Lidt lukket i stilen. Toner af røde bær, skovbund og tobak. Middel krop med lidt frugtmangel. Den er knastør og lang, men skal gemmes væk mange år endnu. Har det noget svært ved siden af 99 og 2001. (91)
Massolino Vigna Rionda Barolo Riserva 1999, Piemonte
Sammen med Denis Mortet Chambertin, var denne, efter min mening, aftenens bedste røde vin. Lækker næse med røde bær, urter, lakrids og stilke. Meget kompleks i munden med en fin rygrad og meget rank i stilen. Eftersmagen er lang med god præcision. Denne 99'er kan ligge mange år endnu, men vinder efter min mening sættet mod 1998 og 2001, eftersom det helt sikkert er en stor nydelse at drikke den nu. (94)
Massolino Vigna Rionda Barolo Riserva 2001, Piemonte
Dyb og spejlblank i farven. Særdeles kraftig næse med næsten samme toner som 99'eren. Røde bær, urter og stilke. Feminin i stilen. I munden en fuld krop med nogle tanniner, der nærmest rykker tungen ud af munden. Ikke helt samme drikkeglæde pt. som tilfældet med årgang 99, men rygraden og potentialet er enormt Med tiden udvikler den sig højst sansynligt til en større vin, men som sagt skal den have tid.... LANG TID! imponerende vin...(93)
Inden afslutning med søde vine skulle vi lige teste en speciel vin fra et helt andet område.
Château de Tigné Mozart Cuvée AC Anjou, Loire
Spændende vin på bordet. Manden bag vinen er selveste Gérard Depardieu.
Kraftig næse med røde bær, grøn peber, lys chokolade, appelsin, mandarin og tobak. - Det grønne skinner dog lidt igennem. Ikke synderligt tegn på kraftig udvikling, selvom vinen er 18 år gammel. Middel krop med lang og knastør eftersmag. Grøn i stilen, som Cab Franc jo til tider er. (91)
Også til de søde. Først 2 i et sæt.
Karlsmühle Riesling Lorenzhöfer Auslese 1994, Mosel-Saar-Ruwer
Kraftig næse med pære, æble, honning og petroleum. I munden ren æblemost. Ligetil og elegant med lidt syrlige toner og en lang finish. Lige til at slaske ned, - mums. (92)
JJ Prüm Riesling Auslese Wehlener Sonnenuhr 1994, Mosel-Saar-Ruwer
Meget lys i farven, som ikke afspejler tegn på udvikling. Det samme er tilfældet med næsen. Citrustoner samt svovl! Super lækker i munden. Elegant og afbalanceret. Igennem fornemmer man ingen udvikling. Viskositeten er tyk og eftersmagen lang, - særdeles lang! (94)
Inden turen gik hjemad, synes værten lige vi skulle have en sidste vin.
Johannishof Riesling Eiswein Johannisberg 'Gold' 2007, Rheingau
Lækker næse med citrus, hyldeblomst og kvæde. Elegant, men lidt afdæmpet. I munden er vinen lækker, dog en anelse kvabset. Viskositeten er tyk som olien til en Trabant. Eftersmagen er enorm, og det samme er potentialet! Glæder mig til et gensyn om 20 år! (95)
Et stort tak til værten og de glade givere. Ikke mindst det skøre hoved som medbragte GMAX! :)
Kommenter denne nyhed / smagning
Tilbage til nyhedarkivet
