Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

Stor Barolo - og Barbaresco vinsmagning Kommenter denne vinsmagning/nyhed

07-05-2011
| More

Nebbiolo, er det ikke sådan noget tyndt, gennemsigtigt og syrerigt noget uden frugt? Jo, det kan det være. Men disse vine, som er nogle af verdens længstlevende, kan også være fantastisk elegante, strukturerede og saftige. Det kræver dog ofte, at de enten får tid i kælderen eller drikkes helt unge.
Her er en beretning om en stor Piemontesmagning, som eks. bød på vine fra producenter som Vietti, Aldo Conterno, Revello, Vajra, Voerzio og G. Mascarello. Både gamle og unge vine.


Barolo og Barbaresco er, som de store røde Bourgogner, ikke begyndervin. De kræver koncentration og fokus. Og det til trods, kan de sagtens skuffe alligevel. Men når de rammer rigtigt, så er der ikke meget rødvin på kloden, som kan konkurrere med dem.

Og til forskel fra Bourgognevinene, så er de gode Piemontevine stadig prismæssigt attraktive. Et eksempel herpå er G. Mascarellos "Monprivato" og Scarzellos "Vigna Merenda", som til denne smagning virkelig tog kegler. Mere om det senere...

Efter en Champagne starter lagde vi hårdt ud med de unge årgange. Først årgang 2006, som bliver en meget spændende årgang at følge.

1. Sæt:

Sottimano Barbaresco 'Cotta' 2006
Lys rød gennemsigtig farve. Herlig, elegant næse med saftige røde ribs, jordbær og roser - med tiden også en underliggende minttone. Smagen holdes i den samme elegante og "rene" stil med en fin portion ungdommelig tannin og en lang afbalanceret eftersmag. Godt koncentreret og samtidig knivskarp. Virkelig flot vin - og en af smagningens positive overraskelser!
Sottimanos vine bliver bare bedre og bedre.

Giovanni Corino Barolo 'Vigneto Arborina' 2006
Lidt mørkere i farven end Sottimanos Cotta i naboglasset. Kraftig og ret parfumeret næse med lakrids, tjære og kaffe. Mere intens end nabovinen, men knap så elegant og helt tydeligt mere "moderne" i stilen. Smagen er også godt koncentreret. Blød og elegant tekstur med en god portion sødme og en lang, lang eftersmag. Spændende vin.

Et sæt, som unge Andrea Sottimano vandt klart. Faktisk var der bred enighed om, at Sottimanos 'Cotta' var en af aftenens helt store overraskelser. Jeg har smagt Sottimanos vine ved flere lejligheder, og må da også erkende, at hans vine med årene er blevet mere og mere rene og kølige i stilen. Og netop derfor virkede Corinos Arborina måske lidt for bamset ved siden af. Det skal dog siges, at der to dage efter smagningen var en rest tilbage af Corinos vin, som smagte overraskende godt!

Læs evt. om vinklubbens besøg hos Sottimano her.

Vi sprang et år tilbage i tiden. Denne gang til den gode årgang 2005. En årgang, som generelt regnes for mere klassisk i stilen ift. 2004 og 2006. Min erfaring er dog, at nogle producenter faktisk har lavet bedre vin i 2005 end den langt mere efterspurgte årgang 2004. Men man skal se sig lidt for.

2. Sæt:

Cantina del Pino Barbaresco 'Ovello' 2005
Lys rød gennemsigtig farve. Kraftig næse med røde bær og tobakkede toner. Stilen er elegant og særdeles rank. I munden går den ranke stil igen. Et heftigt tanninspark kombineret med lækker rød frugt og en lang knastør eftersmag. Meget ungdommelig i stilen og lidt for "rå". Faktisk lukkede vinen med tiden i glasset mere og mere ned, hvorfor en dekatering pt. ikke kan anbefales.

Revello Barolo 'Vigna Gattera' 2005
Mørk rød kulør. Koncentreret og parfumeret næse med mørk frugt, lakrids og kaffe. Man fornemmer hurtigt Brdr. Revellos moderne stil -. Også selvom Gattera vel egentlig er deres "mindst" moderne vin. I munden godt koncentreret, men også lidt mærkværdig, da den både har knastør tannin og varme... OK vin, men absolut ikke smagningens mest mindeværdige - eller for den sags skyld elegante vin.

G.D. Vajra Barolo 'Bricco del Viole' 2005
Rød gennemsigtig kulør. Imponerende koncentreret næse i en særdeles elegant og nærmest Bourgundisk stil med knuste ribs, skovbund og roser. Smagen følger flot duften til dørs. Heftig intensitet og samtidig letdrikkelig, rank og præcis. Eftersmagen er særdeles lang og indeholder til sidst et diskret pebersnert. En virkelig flot vin, som tog de fleste med storm.

Det er vinklubbens første bekendtskab med en Barolo fra Vajra, men forhåbentligt ikke sidste. En vin, der klart vandt dette sæt. Cantina del Pino 'Ovello' skal ligges langt væk. Den startede rigtig flot, men klappede hurtigt sammen, for derefter at blive komplet utilnærmelig. - Den bliver helt sikkert en super vin med tiden.

Vi sprang endnu et år tilbage. Nu til den meget efterspurgte årgang 2004. En årgang, som dengang kom meget tiltrængt efter den varme årgang 2003 og den katastrofale årgang 2002.

3. Sæt:

Scarzello Barolo, Vigna Merenda 2004
Relativt mørk rød - dog gennemsigtig kulør. Kraftig og tæt struktureret, flot næse med rød frugt, lakrids og tjære. "Monforte-agtig" i stilen. Koncentrationen i smagen lever flot op til duften. Fantastisk robust sag med tæt frugt og et massivt tanninspark. Virkelig flot og sammensat vin med en imponerende dybde.

G. Mascarello Barolo Monprivato 2004
Fra et mørkt monster til noget helt, helt andet. Både Scarzellos Merenda i naboglasset og denne er imponerende vine, men absolut på hver sin måde. Monprivato er delikat og dog til trods koncentreret og intensiv. Duften er et studie i elegance sammenligneligt med Chambolle Musigny i Bourgogne. Lækre røde ribs, kaffe og roser vælter i en blød stil op af glasset. Imponerende intensitet i smagen og til trods så letløbende, elegant og letdrikkelig, at man bare SKAL have en tår mere. En virkelig flot vin... Og imponerende givende, når man tænker på, at der her er tale om en så ung vin fra en Piemontes mest traditionelle producenter.

Et helt eminent sæt med to fantastiske vine. Og begge kan erhverves for overkommelige priser. Da vi smagte Monprivato, mindedes vi vores besøg hos Mascarello for et par år tilbage. Det er imponerende at denne familie kan lave så flotte vine - omgivelserne taget i betragtning. Monprivato er uden tvivl en af Piemontes bedste marker, men Mascarellos produktionssted i et gammelt ishus i Monchiero ser absolut ikke imponerende ud. Tværtimod ligner det mest af alt et gammelt slagteri, hvor man ikke ville blive alt for overrasket over at finde en halv ko!
På en måde er Mascarello lidt sammenlignelig med Henri Bonneau i Rhone. De laver nemlig begge imponerende vine i uhumske omgivelser.

Læs evt. om vinklubbens besøg hos Mascarello her.

Næste vin var en lidt ældre sag, Brovia Barbaresco Rio Sordo 1985, som desværre viste sig at være skæv.

4. sæt:

Elio Altare, Barolo Arborina 1989
Altare er vel egentlig skaberen af Piemontes modernistbølge med alt det nu indebærer af kort maceration, lagring på barrique osv osv. Spørgsmålet er bare, hvorvidt disse vine holder på den lange bane? Tjaaeee, sådan da.

Ret mørk rød farve med begyndende orange alderstegn. Middelintens, krydret næse med røde bær, jord og våd tobak. I munden lidt samme stil. Letdrikkelig og egentlig en ganske fin vin, men ikke den vilde dybde og dermed ikke så mindeværdig som håbet.

Det efterfølgende sæt var der med spænding set frem til. To vine fra den fremragende årgang 1990. Vel og mærke fra nogle meget anderkendte producenter.

5. Sæt:

Pio Cesare Barbaresco Il Bricco 1990
Lys rød gennemsigtig kulør. Elegant og givende næse i en helt "moden Bordeaux-agtig" stil med røde bær, tobak, stålpibe og blyant. I munden en middel krop med en silkeblød tekstur og en imponerende lang tanninrig finish. Ren, kølig og rank i stilen og slet ikke så moderne som frygtet. Snarere tværtimod. Afbalanceret og bare lækker.

Roberto Voerzio Barolo, Brunate 1990
Mørkere rød farve. Kraftigere næse end Il Bricco, men knap så elegant. Her spilles mere på mørk frugt, søde blommer, rosiner og skosværte. I munden en vild koncentration tilført lidt sødme og en anelse varme. Stor vin, som dog er noget atypisk for en Barolo at være. Og en vin der virkelig delte vandene! Nogle havde den blandt aftenens bedste, mens andre næsten syntes det modsatte.

Herefter fulgte et sæt med 2 x Vietti Rocche. En fra den relativt gode årgang 88 og ditto fra den store årgang 90!

6. Sæt:

Vietti Barolo Rocche 1988
Helt transperent rød farve. I starten en helt lukket næse, som dog med tiden (lang tid) åbner lidt op. Ren og rank i næsen med røde bær og roser, men langt fra så givende som håbet. Smagen er lidt mere åben. Meget klassisk Barolo med en silkeblød elegant tekstur og en middellang finish med ret tør tannin. Egentlig ganske elegant og letdrikkelig, men ikke så dyb som ventet.

Vietti Barolo Rocche 1990
Igen en rød transparent kulør. Denne 90'er en anelse mere koncentreret i næsen end årgang 88. Lækre røde bær kombineret med et lille tobaksnert. I munden derimod fejler koncentrationsniveauet ikke noget. Virkelig dyb ift. Vietti Rocche 88, men slet ikke så nemt drikkelig. Denne er nemlig stadig i sin spæde ungdom med en nærmest smertende tannin og en imponerende lang eftersmag, som mildt sagt suger gummerne ud af munden... Denne vin kan blive ældre end os og er slet ikke tilnærmelsesvis udviklet endnu!

Et sæt, som havde det ret svært. Selvom begge uden tvivl var gode vine, var der bred enighed om, at man nok havde forventet et par mere givende vine.

Man må derved konstatere, at det er meget vanskeligt at vurdere, hvornår en god Barolo skal drikkes! Det skulle vi desværre også få sat en tyk streg under i det efterfølgende sæt. Her skulle to af de helt STORE nemlig duellere. Viettis ret sjældne Villero Riserva 1982 mod Aldo Conterno Granbussia Riserva 1982. Sidstnævnte en magnumflaske produceret i 493 eksemplarer. Viettis Villero Riserva viste sig desværre at være skæv, hvilket man jo bare må tage med, når man smager disse flasker med alder. - Man kan ikke vinde hver gang.

7. Sæt:

Aldo Conterno Barolo Granbussia Riserva 1982
Helt uudviklet mørk rød farve. Meget tilknappet og rå næse med lakrids og underliggende mineralitet. Faktisk giver næsen næsten intet fra sig. I smagen startes der med en silkeblød tekstur, hvorefter den tager på i vægt for til sidst at blive tæt med en ungdommelig og nærmest brutal tanninfornemmelse. Helt klart meget større i smagen, men til trods stadig alt, alt for ung! Utroligt...

Aftenens sidste Barolo var aftenens eneste blinde vin. Deltagerne var blevet informeret om, at vinen havde noget tilfældes med noget, som var blevet smagt tidligere på aftenen, producent, mark etc. Det skulle vise sig at være en vin, der viste sig fra sin aller bedste side.

8. Sæt:

Aldo Conterno Barolo Romirasco 2004
Rød semitransparent kulør. Ultrakoncentreret næse med sødmefyldt rød frugt, som på elegant vis vælter op af glasset. Jordbær, hindbær mixet med mandler. - Virkelig lækker! Smagen lever på fin vis op til den herlige duft. God koncentration og en imponerende dyb og struktureret vin. I den særdeles lange eftersmag minder de ungdommelige tanniner også en om, at dette til trods er en vin, som stadig kun er et barn. Virkelig flot - og overraskende givende! Faktisk aftenens bedste vin.

Romm formåede at gætte producenten rigtigt, hvorfor han snuppede den samlede håneret.

Læs evt. om vinklubbens besøg hos Aldo Conterno her.

Afslutningsvis blev der søbet en flaske Krug Grande Cuvée, som da var god, men ikke helt så syrerig og rank, som Krug er typisk.

Som konklusion, må vi konstatere, at det er lidt ærgeligt at smage så mange lagringsværdige Nebbiolovine i løbet af én aften. For selvom vi forsøger at give vinene den tid, som de vitterligt fortjener, så er det netop med disse vintyper helt umuligt til en sådan smagning at give dem nok fokus - og tid. Det er vine, som hver især kræver en hel aften, dag eller i nogle tilfælde gerne flere dage!



Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk