Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

TV2 bedømmer vin i God Morgen Danmark Kommenter denne vinsmagning/nyhed

03-09-2009
| More

Efter at have set God Morgen Danmarks anmeldelse af en række hverdagsvine, vil vi prøve at gøre det samme. Altså købe nogle af de vine som TV2 anmeldte og derefter smage dem selv.


Jeg tog derfor på udkig i en række dagligvareforretninger og fandt et par vine.

TV2 havde anmeldt Mapu Reserva fra Rothschild dynastiets bastion i Chile. Den kunne vi desværre ikke finde, hvorfor vi istedet valgte den almindelig Mapu. - Det skulle vi ALDRIG have gjort!

Her kommer en beskrivelse af de tre vine.

Se også TV2's indslag her.

Salentein Reserve Pinot Noir 2005
Gennemsigtig brilliant rød farve. I den ret intensive næse fornemmes først roser, violer og bolcher. (Sidstnævnte en tone som jeg ikke er så begejstret for, men som er typisk for oversøisk Pinot Noir). En duft som faktisk overraskede særdeles positivt! Som temperaturen i glasset stiger vokser bolchetonen dog mere og mere. Og desuden begynder man også at fornemme en alkoholisk tone, hvorfor næsen bare til sidst bliver for tung og uelegant. I smagen starter vinen igen rigtig flot. Middelkraftig med en lækker silkeblød tekstur efterfølges af en ret lang og voksende eftersmag, som desværre igen bliver for tung og domineret af den førnævnte alkohol. Dertil fornemmes peber og rådt kød!
Kraftig supermarkedsvin for pengene, men jeg savner noget elegance og balance. Til 50,- kr på tilbud i Bilka, er der vel alligevel tale om et godt køb!

Mapu Baron Philippe de Rothschild 2007
Mørk rød farve. Ret kraftig i en vammel stil med overmodne kogte solbær og sekundært tobak. I munden glat, kedelig og intetsigende vin.
På trods af den meget billige pris, vil jeg ikke engang kalde den god til prisen. Jeg tog et par tårer (som jeg spyttede ud) og hældte resten i en sauce!
Rothschild, Come ON!
39,- i Netto.

Domanda Barbera d´Asti Crevacuore 2007
Lys-rød, halvgrumset, gennemsigtig farve. Lækker og frisk næse med roser, viol og lidt fad. I munden en blød tekstur, saftig friskhed og en middel krop. Lige de kendetegn som en Barbera skal have! Afbalanceret og bare lækker, frisk Barbera, som giver mest fra sig ved en servering på ca. 16 grader.

Købt på tilbud i Irma til 45,- kr (Normalpris 90,-). Til tilbudsprisen er det et røverkøb.

Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk