Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

Winebattle med tung Shiraz, prinsevin og Chateauneuf du Pape Kommenter denne vinsmagning/nyhed

05-11-2010
| More

En individuel winebattle kan være noget værre rod. Med en forkert serveringsrækkefølge, er der nemlig stor risiko for, at gode vine ikke kommer til sin ret. Denne smagning gik dog efter omstændighederne overraskende godt.
Aftenen bød på vine fra eks. Kendall Jackson, Castello Banfi, Montevertine, Marcoux - og Henri Bonneau.


Vinklubben havde hele tre afbud til smagningen, hvorfor der var hidkaldt to gæster, hvoraf den ene efterhånden er blevet fast inventar. Og når gæsterne medbringer vine, som de gør. Så er det jo faktisk bedre at have et par afbud engang imellem. :)

Vi startede med at tale om serveringsrækkefølgen uden selvfølgelig at afsløre for meget om de medbragte vine. Første mand til at servere blev Banks.

Jean-Michel Stephan Coté Rotie 2007
Mørk rød kulør. Middelkoncentreret næse i en lidt lodden og animalsk stil, hvor der fornemmes rød frugt, skovsværte, sur sok, slagterbutik og mørk chokolade. Med tiden i glasset vokser de saftige røde bær i næsen, hvorfor det lodne - heldigvis - træder lidt i baggrunden. I munden igen middelkoncentreret og desværre noget mudderet, flad og ustruktureret. Ikke den mest mindeværdige vin og generelt noget vanskelig at blive klog på. Næsen blev dog til sidst rigtig spændende.

Folk var på dybt vand og kun en enkelt formåede at gætte vinens oprindelse (hvem mon), hvorfor han allerede havde lagt sig solidt i føretrøjen.

Per serverede herefter en ret spændende vin.

Kendall Jackson Merlot 2003
Rød tranparent kulør. Ret intensiv næse med saftige røde bær, tobak, ribs og jod. Speciel næse, men samtidig spændende og egentlig ret elegant. I smagen har vinen en god struktur, igen saftige bær og dertil en fin sprød syre. Middelkoncentreret med en lang afbalanceret finale. Alt i alt en flot vin, som tog de fleste med storm.

Ja, hvem skulle have troet at sådan en Californisk masseproducent ville klare sig så flot i en blindsmagning. Måske var det også derfor, at ingen formåede at gætte på noget, som kunne give nogle point på kontoen.

Næste servering stod Claus C. for.

Banfi Brunello di Montalcino 2003
Mørk rød farve. Kraftig og ret tung næse med rød og en anelse kogt frugt, jern, peber og et dyrisk præg. Generelt en noget klodset og ustruktureret næse. I smagen igen godt koncentreret og noget bedre end næsen antydede. På trods af at smagen og eftersmagen egentlig er OK, samler vinen sig dog aldrig. Dertil er den simpelthen for klodset og usammenhængende.

Igen en masseproducent. Castello Banfi er ejet af Coca Cola og er vel sammen med Frescobaldi en af producenter i Montalcino som producerer mest vin. Om det er producentens stil eller den vanskelige årgang 2003 (eller en kombination), der gjorde, at vinen ikke havde meget med Brunello at gøre, skal være usagt. Måske var det også derfor, at der igen ikke rigtigt blev høstet de vilde point på gættekontoen. Enkelte fik dog lidt point ved at gætte området rigtigt, men så var de point også talte.

Fra den ene klodsede vin til den anden. Klaus R stod for aftenens fjerde vin. En vin, som ved afslørringen vel burde have kostet en bøde.

Chateau de Cayx, Cuvée Majeste 2008
Prinsens topvin fra Cahors. Mørk rød farve med popur kant. Sødlig og tung næse med mørk frugt, ristet fad, chokolade og vanilie. Nærmest vammel og i hvert fald uelegant! I smagen starter vinen med en blød, rund, moderne og poleret stil, som desværre vokser, for til sidst at blive helt bedsk. Meget speciel vin, desværre ikke på den positive måde.

Folk gættede i øst og vest. Og det er jo meget sigende om vinen, at den deltager, som høstede flest point, var for et gæt på en Sydamerikansk Malbec!
Næsten halvejs igennem programmet var stillingen derfor nærmest uændret. Vinmæssigt havde det indtil nu også været en noget sløj affære, hvilket der selvfølgelig kunne rettes op på. Og det blev der heldigvis.

Næste vin blev serveret af vores "faste" gæst.

Le Macchiole Paleo 2006, Bolgheri
Mørk rød farve. Særdeles intensiv næse med blåbær, chokolade, urter og et lille pebersnert. Imponerende, men næsten en anelse for heftig og for mig personligt en anelse for tung. I munden går koncentrationen igen. En bredskuldret sag med en robust rygrad og en lang, lang eftersmag.
Spændende vin, som dog på aftenen ikke helt fandt fodfæste. Hvis man giver den nogle år på langs, så bliver den helt sikkert rigtig spændende!

Det er ikke hver dag, at man smager en Cabernet Franc baseret Toscansk vin. Spændende var den, men nem at gætte - NEJ. Enkelte fik gætte lidt rigtigt på årgangen, men ikke noget som pillede ved stillingen. Og ja, det lyder jo efterhånden som om, at vi ikke kan gætte noget som helst - men det kan vi altså heller ikke. :o)

Vores eget postbud satte sig nu for at servere en herlig, og for vinklubben, totalt ukendt sag.

Muga Prado Enea Gran Reserva 2000
Rød gennemsigtig kulør. Godt koncentreret næse med saftige, søde røde bær. Dertil blyant og sekundært et snert af dyr! Speciel, men meget spændende næse og egentlig rigtig elegant. I munden endnu mere elegant og feminin end i næsen. Lidt alder at spore. Saftig, afbalanceret og bare nemtdrikkelig-lækker-givmigetglasmere-agtig. Flot!

Gæt: Ingen kommentar. :(

Herefter en ekstra vin, som ikke blev serveret blindt.

Montevertine Le Pergole Torte 1995
Lys rød transparent. Og dermed klassisk Sangiovese - og klassisk Montevertine! Lidt mager næse med røde bær, tobak og havsalt. Forekommer på trods af alderen en anelse lukket og stringent. Smagen løfter dog vinen. Klassisk saftig Sangiovese med en flot tanninrig struktur og en imponerende lang eftersmag. En anelse for syredomineret (hvilket er typisk for mange Toskanske 1995'ere) og med lidt mangel på frugt. Alligevel spændende, selvom forventningerne nok var større.

Herefter tilbage til kampen. Næste servering stod undertegnede for.

Marcoux Chateauneuf du Pape 2003
Mørk rød farve efterfølges af en vanvittig intensiv næse med rød frugt, abebur, rosiner og parfumerede blomster. Lidt for varm og tung i stilen og ikke just elegant. I munden går koncentrationen igen. Den starter ellers blødt og elegant, men vokser herefter og bliver lidt for heftig, tung og klodset. En vin der delte vandene omkring bordet.

Gad vide hvor disse Chateauneuf 2003'ere ender henne? Ved frigivelsen blev de nærmest udnævnt til en af de største Rhone årgange nogensinde, men siden har de fleste jo vist sig for klodsede, varme og tunge. Vi må lade tiden se...

Nu kom folk pludselig på banen. Chateauneuf er for nogle ret genkendelige, denne ingen undtagelse. Claus Clausen formåede næsten at høste fuldt hus, idet at han kun manglede at gætte den rigtige producent. Stillingen i toppen begyndte derfor at samle sig, hvorfor der var lagt op til en spændende afslutning.

Næste vin blev serveret af tankpisseren... øhh tankpasseren. Og meget typisk for en tankpasser, som normalt drikker af benzinhanen, blev der serveret en vin, der mildt sagt smagte af noget!

Ben Glaetzer, Anaperenna 2006
Hvis forrige vin var koncentreret, hvad er denne så?
Sort, uigennemsigtig farve med en lilla kant. Vanvittig koncentreret og parfumeret næse med sød blåbærsyltetøj og chokolade. Klassisk oversøisk kapownæse. (Ja, for mig er de alle ens). Smagen er på sin vis i flot balance med duften. Fuld krop, heftig frugt, varme, sødme og en imponerende lang eftersmag. Men mættene og samtidig klodset og ubalanceret. En klassisk kønsløs pornovin.

Igen blev der nu høstet point. Tydeligt en Australsk Shiraz, hvilket der var ret bred enighed om. Og derfor var stillingen, inden aftenens sidste servering, stadig ret tæt.

Smagningens anden gæst (også kaldet Mr. Cock) stod for aftenens sidste og ikke mindst bedste vin.

Henri Bonneau Chateauneuf du Pape 2001
Rød tranparent kulør. Middelkraftig, saftig og klassisk Grenachenæse med røde saftige bær og et animalsk touch. Super elegant, kølig og indbydende. Smagen lever flot op til næsen. Middel krop, saftig tannin med en lang harmonisk finish. Alt i alt en meget klassisk CDP, hvor elegance og balance er i højsædet. Lækkert.

Igen fik folk høstet en del point. Mange formåede nemlig at gætte denne herlige vin som en Chateauneuf du Pape, hvilket indbragte nogle gode, og for nogle meget tiltrængte, point på kontoen.

Aftenen blev afsluttet med lidt julebajser og en fantastisk rom.

Tak til værten for en fremragende aften.

Stillingen, som bedes udprintet og hænges på køleskabet:

Henrik Ehlers 22
Per Thomsen 17
Michael Ehlers 16
Rasmus Romm 14
Mr. Cock 12
Claus Clausen 10
Carsten Bøgh 9
Urn 8
Klaus Rasmussen 8

// Henrik Ehlers




Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk