Vinanmeldelser og smagsnotater - vinklubben Lafite
Sitemap 
Home | Nyheder / vinsmagninger | Om vinklubben | Vintest | Arrangementer | Vintips | Vinlinks | Blog | Forhandler | Kontakt | Login
  Nyhedsarkiv | Nyhedsmail |

Yarra Yering vinsmagning Kommenter denne vinsmagning/nyhed

30-01-2009
| More

En ting blev jeg klogere på i weekenden. - Yarra Yering er et spændende og aldeles eksperimenterende vinhus, som laver meget spændende vine. Ikke mange australske vinhuse producerer vine fra så mange forskellige druesorter som dem. Pinot Noir, Shiraz, Cabernet, Sangiovese bare for at nævne nogle.


Jeg var i forvejen en anelse skeptisk, eftersom min begejstring for australske vine ligger på et meget lavt niveau. Min skepsis skulle dog vise sig at være unødvendig. Javel, - Yarra Yering laver også svulstige australiere, som jeg absolut ikke sætter pris på. Men dermed ikke sagt, at der ikke bliver produceret spændende "kølige" vine fra deres side.

En venlig vært (The Pimp, Mr. Hong Kong osv. Kært barn har mange navne.) havde inviteret til denne særdeles interessante smagning, som bød på hele 18 vine fra den ene til den anden ende af koncentrationsskalaen.

Vi vidste at nogle vine var fra Yarra Yering, men alle vine blev smagt blindt. Og eftersom mange af vinene blev parret med europæiske sager, skulle det vise sig at blive en vanskelig, men samtidig meget spændende aften.

Vi startede med en mousserende.

Yarrabank Sparkling 2004
Fin og elegant mousse, som lynhurtigt dør hen. Næsen er igen ren og mild med æbler, mandler og salmiak. I munden nemt drikkelig. Dog meget syresvag og uden egentlig dybde. Fin terassebasker som bliver lidt kedelig i længden. (86)

Dernæst et sæt med to specielle hvide.

Remi Jobard Meusault 'En Luraule' 2004
Lys gul farve med et fedligt look. Næsen starter egentig meget indbydende med citrus, smør og nødder, men ret hurtigt forandrer den sig og bliver mildest talt meget mystisk! De ellers friske og indbydende dufte går nu mere i retning af gummi, lak, sæbe og billig plastikdug. I munden opfører den sig også lidt mærkværdigt. Tilpas viskositet og en blød syre, men igen har den lige et sytetisk snert, som ikke er helt behageligt. Eftersmagen er middellang og bliver en anelse varm i stilen. (87)

Yarra Yering Chardonnay 2003
Noget mørkere gul end Jobard i naboglasset. Farven er næsten på vej mod en rav-kulør. Ekstrem intensiv næse med modne æbler, overmoden banan, kokos og sherryagtig. Virkelig wierd! I munden ret flad og en anele vandet i stilen. Eftersmagen vokser en anelse uden dog helt at redde smagens ære. Til det savner man noget stringent syre,.. Ikke just en afbalanceret vin, men en meget speciel oplevelse, hvor den specielle næse trækker op. (89)

Pga. frygten for fejl i Yarra Yering Chardonnay havde den venlige vært knappet en ekstra vin op.

Martinborough Terrace Chardonnay 2005
Lys gullig farve. Ret kraftig næse med særdeles mange nuancer. Citrusskal, krudt og hø for at nævne nogle. Meget kompleks og bourgundisk i stilen. Munden lever flot op til den indbydende næse. God fedme med en lækker syre og en tilpas længde. Rigtig flot, afbalanceret vin, som jeg skød til at være Bourgogne. (92)

Herlig vin. - Tak for den! - Også til de røde. Først et sæt Pinot Noir.

Mount Mary Vineyard Pinot Noir 2004
Lys og klassisk Pinot Noir kulør. Lækker næse med røde bær, roser, appelsin og med tiden hø. Dertil et lille bolchesnert uden at det bliver for meget. Fantastisk elegance i munden. Middel krop, igen med rød frugt kombineret med en lækker mild lakridstone. Eftersmagen er middellang, saftig og spænstig. Virkelig elegant og afbalanceret sag, og til dato den bedste australske Pinot Noir jeg har smagt! (93)

Brewer Clifton Ampelos Pinot Noir 2007
Mørkere end Mount Mary ved siden af. Meget kraftigere næse med bolscher, brunkager gran og mørk frugt. Ret voldsom og lige en tand for meget. I munden noget mystisk og mudderet i stilen. Næsen ligger op til en voldsom Pinot Noir oplevelse, men i munden forholder den sig bare smattet og kluntet. Skal helt sikkert have tid, om end syren virker mærkelig. (88)

Mount Mary var en fantastisk elegant vin, hvorfor at Brewer Clifton kom til at fremstå noget uelegant. Jeg har før smagt unge vine fra Brewer Clifton og til dens undskyldning skal siges, at det ud fra min erfaring er en vin, der har godt af nogle år på bagen. Læs evt. om Brewer Clifton Winemakers Dinner på Restaurant Paustian her.

Næste sæt var endnu en Pinot Noir dyst.

Nicolas Potel Gevrey Chambertin Les Senteurs 2005
Lys rød farve med en mørk rød kerne. Lige en anelse mørkere end en normal bourgundisk Pinot. Lækker, frisk næse med røde bær, blomster, ribs og jordbær. Frisk og forholdsvis kølig i munden med en lækker syre. Middel koncentreret med en tilsvarende længde. Ret afbalanceret og elegant om end man måske savner lidt dybde. (91)

Yarra Yering Pinot Noir 2005
Mørk rød med klar kant. Kraftig næse med moden frugt og sødme. Meget koncentreret og krydret i stilen. I munden ret pumpet og koncentreret med rød frugt, lakrids og alcohol. En koncentration som desværre fremstår ret uelegant og usammenhængende. (88)

Potel Chambertin var lækker og ligetil, mens Yarra Yerings Pinot opførte sig noget mærkværdigt.

Slut på Pinot Noir og nu til et aldeles spændende sæt, hvor deltagerne var på herrens mark.

Yarra Yering Sangiovese 2004
Kraftig og særdeles speciel næse med TOMATSUPPE og seleri. Egentlig ret behagelig selvom det er vanskeligt at abstrahere fra den kraftige tomattone. I munden super lækker. Frisk stil med røde bær og en lækker spænstig syre i en kølig stil. Meget lang eftersmag, igen med en rigtig god syre. - Virkelig speciel oplevelse og et bevis på, at der faktisk godt kan laves (kølig) Sangiovese udenfor Europa. (92)

Lisini Brunello di Montalcino 2003
Mørkere i farven end Yarra Yering Sangiovese. Kraftig næse, mere mørk og varm i stilen med mørk frugt, chokolade og kirsebær. Lige en anelse for sød og for meget varme. Mens næsen ikke er helt iorden, så fejler smagen derimod ikke noget! Rigtig god struktur, robust syre og et benhårdt skelet. En vin med et langt liv foran sig, men som pt. ikke er helt i balance. (91)

Sikke et sæt. Ingen havde den fjerneste anelse om, at den ene af vinene var en god bekendt fra Lisini.

Yarra Yering No1 2002
Lys rød farve med en lidt grumset kulør. Igen en meget speciel næse (som jeg efterhånden synes alle disse Yarra Yering har). Her finder man røde bær, græs, gran, medicinskab og surmælksprodukter. I munden elegant med en spænstig og frisk syre. Måske en anelse kort i eftersmagen, men alt i alt stor drikkeglæde og en positiv oplevelse. (92)

Yarra Yering No1 2005
Lidt mørkere end årgang 2002. Næse med røde bær og medicinskab. En anelse mere sød en den ældre bror. I munden en middel koncentration med et bund robust skelet i form af en god syre. Dertil en lang struktureret eftersmag. Årgang 2002 er pt. den mest charmerende, men her er der grobund for et langt liv. (92)

No1 er en Bordeauxblend. Fik folk gættet på det? - nej!

Næste sæt bestod begge af et par outsidere. En af dem en rigtig positiv overraskelse.

Shaw Smith Adelaide Hills Shiraz 2006
Meget mørk farve. Klassisk overøisk Shiraz-kulør. Intensiv næse med mørk frugt, youghurt, kærnemælk og sødme. I munden særdeles koncentreret med sødme og en lidt brændende alcoholtone i den lange eftersmag. God koncentration som Hr. og fru Danmark vil elske, men vinen mangler efter min mening elegance og bliver en anelse klodset. (90)

Jean Delobre Saint Joseph 2005
En anelse lysere end Shaw Smith. Helt fantastisk næse med elefantbur, velhængt kød og røde bær. Klassiske Nord-Rhone toner...
I munden saftig og elegant. Ikke den vildeste koncentration, men helt tilpas, så vinen alt i alt fremstår meget afbalanceret og elegant. (92)

Sidste vin var virkelig spændende og til en pris på under 200,- må det siges at være et godt køb til prisen.

Så kom der mere Shiraz på bordet.

Yarra Yering Underhill Shiraz 2005
Dyb mørkrød farve. Intens næse med rød frugt, eucalyptus, kærnemælk, appelsinskræl og flødebolleskum. Ret lækker næse. I munden noget voldsom. Stor koncentration, - næsten for voldsom. Ikke helt i balance. Meget fremtrædende kraftig syre og en enorm eftermsmag, hvor der fornemmes lidt sødme. Giv tid. (91)

Yarra Yering No2, Late Harvest 2005
Lidt mørkere end Underhill ved siden af. Voldsom næse med mørk frugt, peber, alcohol og medicinskab. Næsten for voldsom og mættende. Samme stil i munden. Alt for ung og fremstår for tung og vild. Syren er tilstede, men pt. bliver den ikke tæmmet ordentligt. En vin der kræver tid... (89)

Jeg var personligt ved at være mæt. Det var derfor med en lidt bekymret mine, at næste sæt blev hældt op. Farven var ikke bare mørk, men sort!

Kopke Vintage Port 2005
Ekstrem mørk og uhyggelig tæt farve. Efter at have sendt den rundt i glasset, ser glasset nærmest ud som om, at det aldrig bliver rent igen. Virkelig kraftig næse med rosinsaft, sort læder, ekstremt bittert chokolade samt nødder. Munden lever helt op til næsen. Vanvittig koncentration og helt sikkert en skam at tage hul på den nu. Det er en vin der bliver ældre end mig! PT. er den dog alt for ung. Imponerende, vild og sjov at smage, men ikke elegant lige nu. Giv tid (+50 år) :) (92)

Yarra Yering Portsort 2005
Faktisk mørkere i stilen end Kopke ved siden af. Tanninen ikke helt så tætte, mere grøn og lakridset. Igen en enorm koncentreret sag, uden dog helt at komme op på højde med Kopke. Igen en vin der kræver tid, og noget vanskelig og tung pt. (91)

Nogle folk gav nu op og forlod festen. Som trumph synes værten dog lige, at der skulle knappes endnu en vin op til de resterende gæster. Jeg tog ikke noter på denne, men det var virkelig befriende at smage sådan en vin ovenpå aftenens program. Vinen var Gesellmann Eiswein fra Østrig. - Fantastisk vin som bare spillede.

Et stort tak herfra til aftenens vært.



Kommenter denne nyhed / smagning

Tilbage til nyhedarkivet

Brugerkommentarer:



ehlers.dk